Category Archives: Musikken

Udvikling af et tema

Hvordan udvikler man et tema? Generelt kan man opdele intervallerne på en skala fra fra konsonant til dissonant, fra harmoni til konflikt.

En simpel ide kunne være at tage udgangspunkt i et interval ud fra en ide om hvilken følelse intervallet beskriver. Find det interval der bedst beskriver den gennemgående følelse i historien. Gør dette interval til det centrale i temaet. Det er en forenkling, men jeg bruger det som en måde at komme igang med og indkredse det melodiske materiale. Et par eksempler:

Crime og suspence:

Mest dissonans;  1/2 toner og tritonus, septimer

Helte fortællinger:

Perfekte konsonanter; Kvinter (gerne spillet af horn) oktaver kvarter, Star Wars

Det gode i livet (humor)

Konsonater; Store sekster, store terster

Håb og himmel

Tritonus (lydisk skala)

Melankoli og Romance

Uperfekte konsonanter; Mol terst og lille sekst.

Intervallerne bevæger sig fra de konsonante til dissonante. Men det har stor betydning om intervallet bevæger sig op eller ned. Et interval der bevæger sig op vil føles mere positivt og kaldene, end det tilsvarende interval nedad. Vores fortolkning af retningen følger vores fortolkning af den menneskelige stemmes op og nedadgående bevægelser. Et opadgående “Jeg vil…” til det nedadgående “Ååh nej….”

Desuden er der masser af ledetoner og skala stumper og kontrasterende elementer. Hvis temaet f.eks er et heltetema, med kvinter som i Starwars, så er den anden halvdel af temaet centreret omkring en lille opadgående sekst der føles som hørende til i den romantiske afdeling. Og vores helt, Luke Skywalker, er da også en anelse blød i det.

En katastrofe der udvikler sig:

Et tema ikke nødvendigvis behøves at være et melodisk tema. Det kan f.eks være en form en collage der balancerer på grænsen mellem lydeffekt og musik. I filmen “Gravity” er temaet en tone der stiger og stiger i det uendelige, også kaldet en Shepard Tone efter opfinderen.

Samme teknik bruges af komponisten Hans Zimmer i Batman

Her fortæller en filmkomponist lidt om hvordan han har arbejdet med et tema:

Sange i film

https://youtu.be/X6hImgcDkG8?si=4a4QZyjpkWl7A-Kz

Sang fra musical filmen ‘Mirakel’ (2000).

Når det gælder sange i film så lav sangene kortere en når man hører dem i radioen. En længde på 3.15 minutter er lang tid i en film. (Det er gennemsnitslængden for en popsang). 2 minutter er den maximale længde for en sang i en film ifølge min erfaring. Producer dog også en 3.15 minutters udgave til markedsføringen af filmen, så sangen kan bliver spillet i radioen og der evt. kan fremstilles en musikvideo.

Lad ikke en sang gentage handlingen i en scene! Parret skal f.eks. ikke blive forelskede og så synge en sang om det bagefter. Flyt sangen ind i scenen, så sangen forvandles til scenen om at de bliver forelskede. Ellers vil publikum føle at handlingen går i stå når der kommer en sang.

Lad skuespillerne synge deres sange selv. Det giver nærvær og styrker karaktererne. Gør det selv om skuespilleren ikke er verdens bedste sanger. Karakteren skal kunne stå inde for sangen. Det skal være karakteren, der oplever eller har oplevet sangen.

Arbejd med at skabe et “link” fra handling til sang. Gør linket til en fast regel. Brug konsekvent den samme måde at gå over i en sang på hver gang. “Linket” kan være en drømmesekvens, et andet lys, noget karakteren gør som trigger sangen – en trylleformular, en måde at bevæge sig på, gå på, steppe på eller danse på. Overvej om man kan se, hvor musikken kommer fra. Kan vi se orkestret?

Hvis der skal danses i filmen, så sørg for at koreograf og komponist arbejder sammen. Koreografer har ofte ideer, der kan variere rytme, breaks og andre ting i sangen, som kan give skuespillere og dansere noget at arbejde med.

Husk at sange skal ligge parat til optagelsen. Der skal være indtællinger på musikken, så det er muligt at arbejde med overgangene til sangene under optagelserne.

Hvordan lyder sangen bedst?

Indenfor film og teater vil vi gerne opnå et bestemt udtryk i sangen i forhold til historien. Derfor skal sangen arrangeres og tilpasses til filmen. Den skal transponeres derhen, hvor sangeren eller skuespilleren kan give sangen det bedste udtryk i forhold til karakteren. Det kan være dybt eller højt, sløvt eller intenst. Sexet eller erotisk osv. Dette arbejde skal øves og udføres før optagelserne. Overvej om sangen skal udføres playback (Alt incl. vocaler er indspillet på forhånd og der mimes på optagelserne) eller singback (Vocalen optages sammen med filmen og der synges live til en instrumental optagelse af musikken). Singback kan give et større nærvær og autensitet, men medfører også en mere “skramlet” vocal. Hvis I har en skuespiller, der skal nynne eller synge a capella, så husk at give ham tonen før hvert take, så scenen kan klippes sammen bagefter uden at sangen hopper rundt i forskellige tonearter.

Title music

Designet af Titlen, Title, vignetten eller hvad man nu kalder præsentationen af filmen eller serien er en håndværk for sig. På samme måde som at traileren er udliciteret bliver dette arbejde ofte udført af en specialist.

https://www.artofthetitle.com/titles/

Her er nogle spørgsmål jeg stillede til grafikeren, der lavede titlen til “Det som göms i snö” en krimi for svensk TV, men også tænkt til videresalg på et internationalt marked. I oplægget, jeg fik tilsendt, var der lag maskemusik på. Producenten og grafikeren var meget glade for rytmen i maskemusikken (En stempelagtig lyd) og ønskede sig noget musik magen til. Det syntes jeg var kedeligt. Jeg lavede et radikalt andet stykke musik, som de hverken kunne lide eller forstå. Så jeg måtte tilbage til klaveret. I stedet for at lave et nyt stykke musik prøvede jeg at stille nogle opklarende spørgsmål til dem. De svarede og beskrev ret præcist ud fra mine spørgmål hvad de var på udkig efter, men også hvilke elementer fra maskemusikken de var glade for. Det næste forsøg blev godkendt:

  • Hvad tyckar ni om Saxofonen, som spiller oven i stempellyden? (det gennemgående tema/lyd) Hvilken historie/signal fortæller saxofonen?
  • Tycker ni at Vijnettens cue musik fungerer præcis, som den er nu? Hvis ikke, hvilke elementer fungerer ikke?
  • Hvilken stemning tycker ni vijnetten (Titlen) har i jeres oplæg, med maskmusikken?
  • Er det den stemning I søger? Eller søger I efter en andre stemninger evt. oven i? 
  • Hvad signalerer Vignetten?: F.eks: Nu kommer en krimi, et drama, en gyser, en komedie, en mand med et psykologisk problem etc?
  • Hvad skal publikum tænke historien (Serien) handler om når de hører og ser vignetten?
  • Hvad skal publikum føle, at der kommer?
  • Hvad symboliserer “stempellyden”, –  evt i forhold til historien? 
  • Gør det noget at titelmusikken ikke hænger sammen med resten af scoret? (Vijnetmusikken/ (cuemusikken) er meget anderledes end resten af scoret)