Det er vigtigt at vide hvem der godkender musikken. Det er som regel instruktøren, men ofte er der andre der skal tages med på råd. Produceren har meget at sige og kan ofte forsøge at nedlægge veto mod instruktørens beslutning. Men også editoren (Klipperen) eller tonemesteren, der (i det danske film produktionsystem) er dem der lægger musik på, kan have indflydelse på musikken. Når der er flere, der har indflydelse på musikken er det vigtigt der findes en aftale om at det er en bestemt person, f.eks. instruktøren, der tager de endelige beslutninger.
Pixar’s tidligere direktør, Ed Catmull, beskriver, hvordan de i Pixar har et system, hvor den kreative bevarer sin ret til at tage beslutninger inden for deres fagområde, men baseret på information og kritik fra peers indenfor organistionen. Kunsten, mener han, er at være ærlig, omkring det man laver, selv når det kan virke sårende. Han mener at man ofte kommer til at holde information tilbage i forsøget på at bevare den gode stemning.
I mange samarbejdsituationer tænker man måske noget i retning af: “Jeg synes godt nok ikke at det fungerer, men der er jo ingen grund til at skabe dårlig stemning og det er jo sikkert ikke så vigtigt og der er nok nogle andre der siger noget og der er jo heller ikke tid til at rette det osv” Den måde at tænke på skal ikke være særlig udbredt på filmholdet, før at det går ud over filmens kvalitet, fordi man, i forsøget på at holde sig gode venner, tilbageholder information der kunne gøre filmen bedre.
Ed Catmull understreger, at det er vigtigt at den der fremsætter kritikken ikke er i en position of power, som f.eks en producer, som jo rent faktisk har magten til at tvinge sine “forslag” igennem. Det vil skabe en unødig angst og tvivl på filmholdet som kan føre til dårlige og mindre kreative beslutninger. Så kritikken skal komme fra ens “peers” dvs ens jævnbyrdige. Det kan i forhold til instruktøren f.eks være andre instruktører udefra man inviterer ind og ser forskellige udfærdige udgaver af filmen. Det er almindelig praksis i Danmark, hvor mange instruktører har “final cut” over deres film.
“How Pixar fosters creativity”, Interview med Ed Catmull, Howard business Review
I TV-serier skal komponisten være opmærksom på, at det ofte er manuskriptforfatteren og produceren, der har det endelige ord og ikke instruktøren. Da TV-serier altid er bestilt af en TV-station, kan der desuden være beslutninger om musikken, der bliver diskuteret længere oppe i organisationen. Ofte produceres TV-serien desuden af et større produktionsselskab – en konstruktion der yderligere komplicerer godkendelsesproceduren.
Det kan være en fordel at undersøge om TV-stationen har godkendt de centrale musikalske beslutninger. Dette kan dog være en udfordring for komponisten at finde ud af, da komponisten ikke er en del af organisationen, men arbejder som underleverandør. Her kan det være en strategi at sørge for at indgå en alliance med produceren så vedkommende evt forsvarer de kreative beslutninger omkring musikken over for TV-stationen eller kunden.
Et kompliceret punkt i produktionen af musik til TV-serier er titelmusikken, som er af stor interesse for TV-stationen, da titelnummeret kan indgå, som en del af markedsføringen af serien. Derfor ser man også at titelnummeret bliver udbudt som en adskilt fra scoret. Produktionselskabet kan også i samarbejde med TV-stationen finde en popartist med et hit, der skal brande serien på andre platforme, og sende signaler om at denne serie har nogle bestemte værdier, til den målgruppe man henvender sig til .