Musik kan være en inspirende at have med på optagelser. Hvis I ønsker at etablere en stemning kan I medbringe musik til afspilning før eller under optagelsen. Dette kan hjælpe til at hensætte holdet og skuespillerne i den rigtige stemning og finde rytmen i scenen.
Noget af Enico Morricones musik til Sergio Leones spaghettiwesterns var skrevet før optagelserne gik igang. Musikken blev brugt under optagelserne til at holde det dvælende tempo nede. I Once upon a time in West bliver hovedpersonen kaldt “Harmonica” og en mundharmonika med tilhørende tema er tæt integreret i handlingen. Morricone skrev musikken ud fra instruktøren, Sergio Leones, fortælling om hvad filmen handlede om, ikke ved at læse et manuskript.
Pas på at musikken ikke ligger og mudrer med dialogen. Dybe toner er som tommelfingerregel lettere at have med at gøre end høje toner. Vi forstår meget af sproget ved hjælp af konsonanter. Hvis musikken ligger i samme frekvensområde som konsonanterne sænkes taleforståeligheden. Hvis musikken skrives direkte til scenen kan man med fordel lave plads til dialogen, så hvis der f.eks er et tema, så lad det spille når der ikke er dialog. Hvis du omvendt sidder og arbejder med noget musik hvor du ikke ved hvor dialogen kommer til at ligge, så overvej om dialogen kan høres igennem musikken. Ellers vil musikken formodentlig ikke blive skruet særligt højt op i mix. Alternativt kan komponisten aflevere de mest problematiske dele af musikken på separate stems.
En stem er et nedmixet track. Jeg afleverer sjældent musikken mixet i surround men derimod i stereo stems: Bas, Perc, Pad, Seq, Strings1, solo 1, solo 2, evt piano, og guitar. Jeg prøver at begrænse det til 6 stems ad gangen. Desuden holder jeg komprimering og rumklang på et minimum med mindre det er et integreret del af lyden. Dette gør jeg i samarbejde med lydmanden så han kan lægge ekstra rum på i mix hvis han føler at det er passende.
Noget om at mixe scores fra en “Pro”
Noget mere om at mixe scores fra en anden “Pro”. Et problem med at mixe på musikken, adskilt fra alt andet, som han gør i denne tutorial, er at musikken bliver for “tæt” og massiv i forhold til resten af lydbilledet. De to eksempler er generelt i den “episke” afdeling, men jeg tænker der er nogle generelle pointer man kan uddrage.
En masterClass med John Powel (som egentligt ikke har noget at gøre med emnet)
Hvordan lyder det modsatte? Prøv at gå kontra så alle de fortællende lag ikke peger i samme entydige retning. Fast form understreger et flydende element. Et hav er mest interessant der hvor havet slår imod noget, det være sig en klippe eller et skib. De samme regler gælder for musik.
I stedet for action musik til en action scene, kan man lægge en vals eller en lovesong på samme scene. Der findes uendeligt mange modvalg til et hvert valg. Kontrapunktet styrker og fremhæver mønstre, følelser og handlinger. Vækker ofte publikum og får dem frem på kanten af stolen, men det skal bruges med nænsom hånd og doseres forsigtigt for ikke at miste sin effekt
