Hvad er formatet? Hvilke lande forventes det at filmen kommer ud i? Hvor mange regner produktionsselskabet med at der kommer ind og ser den. Hvor mange skal ind og se filmen før den løber rundt? Hvad er det samlede budget? Hvilket publikum er filmen rettet imod? Det er vigtigt at kende svarene på disse spørgsmål og meddele dem til komponisten så han kan løse sin opgave.

Hvis filmen er tænkt til salg på det danske, sekundært nordiske marked, har et budget på 20 mill, er rettet mod unge mellem unge (primært drenge) fra 12-20, har et breakeven på 150.000 og man regner med mindst 200.000 i biografen, så vil det definere et sæt af parametre for musikken. Musikken til denne film skal nok ikke være for smal og indelukket, men få være med til at få filmen ud over rampen. Dem der har investeret i filmen vil gerne have deres penge igen. Man kunne evt. samarbejde med en kendt popartist med appel til filmens publikum.

Hvis filmen derimod er smal, rettet mod et lille kunstnerisk interesseret internationalt publikum og budgettet begrænset, vil det have nogle andre konsekvenser for musikken.

“Midt om Natten”, en af de mest sete danske film.

Som komponist opfinder jeg ofte et personligt succeskriterie for den enkelte film. Et succeskriterie jeg kan lykkes med, selv om filmen ikke lykkes, eller en parameter jeg kan arbejde med, når jeg bliver tvunget til at lave en musikalsk løsning, jeg ikke personligt synes er det bedste valg. Det kan f.eks. ske ved, at jeg arbejder med et nyt orkester eller bruger ny teknik. Laver en ny struktur i mit arbejde. En anden måde at organisere mig på. Et nyt sted at indspille. Lærer at spille et nyt instrument. Eller vælger nogle nye samarbejdspartnere. Mulighederne er utallige.

Mit personlige succeskriterie er som regel usynligt for de andre der arbejder på filmen, og jeg fortæller sjældent om det. Det er min hemmelighed og mulighed for at lære noget nyt og lykkes med mit projekt uanset om filmen lykkes eller ej. Men det er vigtigt, at det ikke får indflydelse på filmen eller kvaliteten af mit arbejde. Hvis jeg kan mærke at mit private projekt kommer i vejen for filmen modificerer eller opgiver jeg det og prøver at finde et nyt succeskriterie jeg kan arbejde med inden for rammerne af opgaven.

I denne serie arbejdede jeg med et Nordisk udtryk og anskaffede mig en Nyckelharpe. Jeg eksperimenterede også med at involvere klipperen og lydmanden så meget i processen som muligt. Jeg opfandt noget jeg kaldte “multistems” hvor det track kunne bestå at flere stemt (spor) der kunne kombineres med hinanden på uendeligt mange måde. Man kunne vælge både dur og mol, forskellige tempi, og stemninger, instrumenter i nogle ret lange forløb (6-7 min) Det gjorde at klipperen kunne tænde og slukke for sporene og have flere valg muligheder. Hvis man åbnede for alle sporene lød det som helt sort.

Her var det personlige trip at holde det så simpelt som muligt. Og at kombinere noget koldt med noget varmt.