Kortlægning af karakteren
En arbejdsmodel til opbygning af karakterer – “The Character Map”, Laurie H. Hutzler 2009, beskriver karakteren som bestående af et sæt af karaktertræk.
Når vi møder vores karakter første gang præsenteres vi for“masken”. Det er de karaktertræk karakteren bærer som en maske udadtil mod verden – den umiddelbare falske og overfladiske udgave af karakteren. Masken er en form for offentlig personlighed, der klarer de krav der stilles til karakteren i sociale situationer, som det ansigt man tager på når man skal købe en busbillet. “Masken” skrælles af i løbet af filmen.
Dernæst møder vi de karaktertræk vores karakter bruger til at klare verden. Det er karakterens kompetencer. Disse træk er dem som karakteren ville nævne, hvis man spurgte ham om, hvad han er dygtig til. Han bruger sine kompetencer til at opnå det han vil have i sit liv – “the wants” – som altid er noget fysisk, materielt og konkret. Det kan være Pigen, Skatten, Jobbet, osv.
“The Wants”
“The Wants” er det som karakteren tror vil gøre ham lykkelig. Men dybest set har karakteren brug for at udvikle sig som menneske, hvis han skal komme videre i sit liv. Dette er han ikke klar over i starten af filmen. Det han har brug for kalder man “the needs”. Dette er altid noget immaterielt, en følelse, en indsigt, tilgivelse af sig selv eller andre e.lign. I løbet af filmen vil karakteren langsomt indse, at han bliver nødt til at give afkald på “the wants”og opsøge “the needs”
De fleste kompetencer er udviklet som copingstrategier til at holde karakterens indre angst og frygt i skak og dække over, hvad karakteren bevidst eller ubevidst føler er hans svaghed.
Historien starter når copingstrategierne er ved at bryde sammen. Efterhånden som kompetencerne svigter karakteren, kommer vi ind til frygten og angsten. Vi følger derefter karakterens arbejde med at opbygge et sæt af nye og mere sande karaktertræk, der er tro overfor karakterens indre følelsesliv.
Karakteren skaber problemer for sig selv ved hjælp af et sæt af karaktertræk, man kan kalde hans “troubletraits” eller værste sider. Disse træk er som regel overudviklede udgaver af kompetencetrækkene – en vindertype begynder at snyde, når han er ved at tabe for han vil vinde, en søgende efter retfærdighed bliver kompromisløs og uflexibel , en misantrop bliver så menneskekold og kynisk at folk kommer i livsfare osv. Disse dårlige sider af karakteren driver karakteren frem mod en hændelse i hans liv, der medfører det ikke kan fortsætte i samme retning. Karakteren er blevet sin egen værste fjende. Karakterens modstander i historien, antagonisten, vil ofte forsøge at provokere hans “troubletraits” frem. Disse karaktertræk viser sig når karakteren føler at noget står i vejen ham, og hans sædvanlige copingstrategier ikke virker.
Idet karakterens copingstrategier mister deres effekt, bryder angsten og frygten frem og karakteren tvinges til at beskæftige sig med, hvad der oprindeligt var årsag til angsten. Angsten bliver efterhånden så dominerende, at karakteren bliver tvunget til at erkende og afdække hemmeligheden bag angsten for at overvinde den. Han opgiver jagten på “the wants” og prøver at finde ud af, hvad han i virkeligheden har brug for: “The needs”.
“The needs”
Forsøget på at finde “the needs” har to mulige udfald: Karakteren opnår indre erkendelse og i et sidste “leap of faith” udvikler han et sæt af nye og mere sande værdier og karaktertræk – eller at han bliver til en negativ “sort” udgave af denne ideelle udgave af sig selv – “the dark side”. Højdepunktet kommer når karakteren forkaster den sorte side af sig selv, og vælger den hvide. Typisk vil karakteren have en “ydre” modstander, der har taget dette modsatte “mørke” valg. Modstanderen er farlig for vores karakter, fordi han er den der forstår vores karakters frygt allerbedst og derfor kan manipulere ham.
Hele karakteren er skruet sammen om, hvad det han frygter. Karakteren er drevet igennem historien af sin frygt og angst. Det er frygten der definerer ham. Derfor er det vigtigt med er grundig beskrivelse og definition af karakterens frygt og det sted (i barndommen?) den er opstået, fordi filmens historie dybest set handler om, hvordan karakteren endelig indser, hvem han virkelig er.
Alle karaktererne i en historie gennemløber disse faser i udviklingen af deres karakter. Vi ser måske ikke det fulde forløb i udviklingen hos hver enkelt karakter, men kun en del af den. I serier trækkes denne kamp ud. Karakteren får sjældent den endelige indsigt, men bliver ved med at gennemløbe variationer af udviklingsforløbet.