Eksperimenter med processen

Formlen for fremstilling af film er meget standardiseret: Manus, casting, forproduktion, optagelser, klip, lyd og tilsidst musik.

Filmmusik producer rolle(1)

Prøv at flytte musikken hen andre steder i produktionsforløbet. Hvis musikarbejdet starter tidligere kan musikken integreres bedre i filmen. Så musikken ikke ender som lim og fernis, men bliver en del af filmens fundament og indgår som en strukturel del af filmen på linie med fotografering og scenografi. Arbejd med musikken allerede på manuskriptplanet.


Et interview med Jim Jarmusch, hvor han fortæller om hans arbejdsmetoder når det gælder filmmusikken.

Ulempen ved at arbejde med musikken tidligere i processen kan blive en mere krævende musikalsk proces. Komponisten løber den risiko, at skulle lave musikken om mange gange efterhånden som idéerne udvikler sig. Derfor kræver denne proces at instruktøren har fokus på musikken som et element, der skal være med til at fortælle historien. Hvis instruktøren ikke har dette fokus, eller at det ikke er klart hvilken rolle musikken skal spille i fortællingen af historien er det bedre at vente med at lægge musik på filmen. Det er nødvendigt at der er et behov og en idé med musikken, specielt hvis man vil arbejde med musikken tidligt i processen.