Idéer til at fortælle med lyd

Her er nogle praktisk omsættelige ideer til at arbejde med lyd i film:

 

På manusplan:

 

  • Skriv for lyd og musik
  • POV sekvenser – udtænk dem på manusplan.
  • Skab verdener af lyd, find miljøer, som er defineret af deres lyd.
  • Beskriv i manuskriptet, hvordan hver eneste scene (lokation) lyder og hvor lyden kommer fra.
  • Giv manusset til tonemesteren før i begynder at lede efter locations og skabe scenografien.
  • Hvad skal man høre, frem for at se?
  • Er der rekvisitter der lyder på en måde der hjælper historien?
  • Beskriv hvordan karaktererne oplever deres verden gennem lyd og ad os lytte til verden sammen med karakteren
  • Fortæl med lyd i stedet for non-stop dialog.
  • Drømmesekvenser er guf.

 

I optagelsen af filmen

 

  • Udsult øjet og tilfør information vha lyd og musik
  • Locations og rekvisitter – hvordan lyder de?
  • Undgå eftersync af dialog. Få så meget af lyden med fra optagelsen, som menneskeligt muligt.
  • Prioter lyden ligeså højt som billedet.
  • Zoom linser er subjektive. Lyden kan beskrive, hvordan karakteren føler og hvilken karakters POV (blik) vi betragter scenen igennem.
  • Kamara vinkler som forskellige grader af frø- eller fugle- perspektiv er subjektive og åbner en dør til brugen af lyd.
  • Mørke (i kanterne af billedet – Noir) stimulerer fantasien og skærper vores hørelse. Er der noget farligt, som lurer i skyggerne?
  • “Super Nær” af karakterer og kæmpe totaler skaber et behov for at beskrive følelser og landskaber.
  • Afspil evt musik eller lyd på settet for at skabe stemning.

 

I Klip:

 

  • Slow motion fører os ind i drømmen.
  • Mangel på farve skaber et behov for at bekrive, via lyd, hvad vi skal føle.
  • Lyden er maddingen
  • Lyd kan forføre.
  • Når du klipper så behold omåder hvor der “ingenting” sker. Skab plads til lyden.
  • I klipningen, klip og se undervejs filmen uden reallyd. Forestil dig hvordan det kunne lyde.

 

Oversat fra en artikel af Randy Thom:

http://filmsound.org/articles/designing_for_sound.htm

 

Fra “The Conversation” der fyldt med eksempler på overstående ideer om lyd.

 

En klassiker.

 

Et link til Stephen Soderberg og en øvelse, hvor man skal se “Raiders of the Lost Ark” i sort hvid uden lyd for at fokusere på staging og klip.:

“So I want you to watch this movie and think only about staging, how the shots are built and laid out, what the rules of movement are, what the cutting patterns are. See if you can reproduce the thought process that resulted in these choices by asking yourself: why was each shot—whether short or long—held for that exact length of time and placed in that order? “

(Skru ned for musikken)

Posted in z |

At skrotte et score

Det sker at et score bliver kasseret. Det er ikke ualmindeligt. Musikken er trods alt den sidste store skrue man kan justerede på hvis producenten eller instruktøren står med en film de ikke er tilfredse med. En mulig (billig?) løsning er at prøve med en ny komponist. I denne situation lider komponisten ofte et økonomisk tab, da komponistens honorar består af et bestillingshonorar, men også efterfølgende rettighedspenge som komponisten selvfølgelig går glip af hvis hans eller hendes score ikke bliver brugt.

Lars Brygmann i problemer i “Frygtelig Lykkelig”

En god kontrakt skal tage højde for den situation, komponisten kommer til at stå i, hvis det ikke er muligt at få musikken og samarbejdet til at fungere.

 

 

Posted in z |

Kort fortælleform

Inden for dokumentarfilm, novellefilm og andre kortere formater bruger man sommetider en anden slags fortælleform. Denne form minder om popsangens form. F.eks:

Omkvæd / Vers 1 / Omkvæd / Vers 2 / Omkvæd/ Vers 3 / Omkvæd / C-stykke / omkvæd

Popformen kan bruges til at strukturere et narrativt forløb helt ned til 5 min i længden. Det centrale i denne form er at vi hele tiden vender tilbage til et omkvæd, der strukturerer sangen. Når der har været 3-4 omkvæd er omkvædet blevet til en regel. Publikum har nu lært at synge med på omkvædet. Nu kan man lave en afvigelse; et C-stykke eller en pointe. Pointen ændrer fortællingens starttilstand. I nogle fortællinger forkastes ændringen, hvorpå vi vender tilbage til starttilstanden. Så dannes der en cyklisk fortælling.

  • Omkvædet (scene 1): Den samme scene, der gentager sig selv og som vi hele tiden klipper tilbage til. Det kan f.eks være en scene med en karakter, der prøver på det samme igen og igen uden at lykkes med det. Pointen kunne så være at i sidste udgave af scene 1 lykkes han endelig med sit forehavende eller der sker noget nyt og uventet i scenen.
  • Verset (scene 2,3,4): Et vers er forskellige mindre historier og situationer der ikke nødvendigvis hænger sammen. Men de struktureres og bindes sammen af Omkvædet der skaber en sammehæng.
  • C stykke (scene 1 med pointe): En variation, hvor der sker noget nyt, der perspektiverer den regel vi har lært vores publikum i scene 1.

Så kan formen se således ud:

Scene 1 (omkvæd)/scene 2/ scene 1 /scene 3 / scene 1 / scene 4 / scene 1 med pointe/ 

Slut eller tilbage til Scene 1 i starttilstand (cyklisk form)

Musikken kan også i længere fortællinger bruges til at skabe struktur ved at danne et omkvæd. Denne måde at bruge musikken på kan man f.eks. opleve i filmen “Mit liv som hund”, hvor hovedkarakteren reflekterer over sin håbløse situation i en række små sekvenser filmen igennem. Sekvenserne er konstrueret som voiceovers,  der er ledsaget af det samme simple klavertema. De fungerer som et omkvæd, der fastholder og gentager hovedkarakterens overlevelsesstrategi som er: “Det kunne være værre”. Men tilsidst kan det ikke blive værre. Hovedkarakteren bryder sammen, men genopstår og en ny tilstand opnåes.

Musikken hjælper med til at stramme filmens form op og styrker publikums forståelse og identifikation af hovedkarakterens problem.

 

Frit efter Arne Bro og Flemming Lyngse, den Danske Filmskole.

 

Posted in z |

Udvikling af et tema

Hvordan udvikler man et tema? Generelt kan man opdele intervallerne på en skala fra fra konsonant til dissonant, fra harmoni til konflikt.

En simpel ide kunne være at tage udgangspunkt i et interval ud fra en ide om hvilken følelse intervallet beskriver. Find det interval der bedst beskriver den gennemgående følelse i historien. Gør dette interval til det centrale i temaet. Det er en forenkling, men jeg bruger det som en måde at komme igang med og indkredse det melodiske materiale. Et par eksempler:

Crime og suspence:

Mest dissonans;  1/2 toner og tritonus, septimer

Helte fortællinger:

Perfekte konsonanter; Kvinter (gerne spillet af horn) oktaver kvarter, Star Wars

Det gode i livet (humor)

Konsonater; Store sekster, store terster

Håb og himmel

Tritonus (lydisk skala)

Melankoli og Romance

Uperfekte konsonanter; Mol terst og lille sekst.

Intervallerne bevæger sig fra de konsonante til dissonante. Men det har stor betydning om intervallet bevæger sig op eller ned. Et interval der bevæger sig op vil føles mere positivt og kaldene, end det tilsvarende interval nedad. Vores fortolkning af retningen følger vores fortolkning af den menneskelige stemmes op og nedadgående bevægelser. Et opadgående “Jeg vil…” til det nedadgående “Ååh nej….”

Desuden er der masser af ledetoner og skala stumper og kontrasterende elementer. Hvis temaet f.eks er et heltetema, med kvinter som i Starwars, så er den anden halvdel af temaet centreret omkring en lille opadgående sekst der føles som hørende til i den romantiske afdeling. Og vores helt, Luke Skywalker, er da også en anelse blød i det.

En katastrofe der udvikler sig:

Et tema ikke nødvendigvis behøves at være et melodisk tema. Det kan f.eks være en form en collage der balancerer på grænsen mellem lydeffekt og musik. I filmen “Gravity” er temaet en tone der stiger og stiger i det uendelige, også kaldet en Shepard Tone efter opfinderen.

Samme teknik bruges af komponisten Hans Zimmer i Batman

Her fortæller en filmkomponist lidt om hvordan han har arbejdet med et tema:

Publikum er medproducent

Husk at publikum er medproducent af oplevelsen. Det som den enkelte publikum føler, bliver fremkaldt af filmen og musikken. Men selve følelsen skabes inde i det enkelte menneske, udfra et indre katalog af eksisterende følelser og præferencer.

Derfor vil publikums baggrund, forventninger og erfaringsverden have indflydelse på, hvordan de oplever musik og film. Der findes et forskningsområde – Music og Emotion, der forsker i hvordan at musik påvirker følelserne. Her er nogle links til nogle centrale artikler fra dette forskningsområde:

Kontinuitet

Hold dig til en type af musik. Det skaber kontinuitet. Brugen af mange forskellige slags maskemusik, der er blevet ukritisk kopieret, kan give problemer og gøre historien uklar og ujævn. Hvis du bruger popmusik så hold dig indenfor samme sound eller genre.

Når det så er sagt, så vil jeg tilstå at det er en af de “råd/regler” jeg finder det er sværest at overholde. Specielt p.g.a. det press der er for at løse diverse dramatiske problemer i filmen. De seneste år er der flere og flere film hvori vi bliver præsenteret for mange forskellige typer af musik.

En anden måde at gå til problemet med kontinuitet er at dele filmen op i lag, og knytte musikken til de forskellige fortællemæssige lag. Musikken fra den virkelige verden. Et mytologisk lag. Et underbevidst lag osv.

 

Posted in z |

Genre og identitet

Publikum bruger musikken til at bestemme filmens genre. Særligt i starten af filmen kan musikken skabe nogle forventninger hos publikum omkring hvilken genre filmen tilhører.

Identitet

Musik kan give filmen en uniq identitet. Man skal høre en bid af filmen, og straks ved man, hvad det er for en film. Har musikken en uniq identitet?

 

Posted in z |

Startpunktet

Hvornår starter musikken i den enkelte scene? Hvad er anledningen. Hvis musik er det? Hvis følelse? Er det filmens følelse eller publikums? Ofte ved publikum noget, som karakteren i filmen ikke ved. Denne følelse kan understreges med musik.


Ofte leder man efter et “hængsel”. Det kan være noget konkret i filmen, der giver en lyd fra sig – en bildør der smækker. Musikken starter så på SMAK: Lyden af bildøren maskerer starten af musikken. (breakfast at tiffany’s ending scene)

Det kan også være en replik eller et blik der markerer et vendepunkt: Der hvor det går op for vores karakter at…. I det tilfælde sniger man musikken ind.

 

Posted in z |

Tempo

Husk at variere tempoet. Også i optagelsen af filmen. Produktions- processen i en film kan få sit eget tempo. Dette tempo kan sive over i scener, dialog og kameraarbejde. Det kan være tilsigtet eller utilsigtet. Men i de fleste film vil man f.eks. gerne have en forøgelse af tempoet og intensiteten når vi nærmer os krisen mod slutningen.

Musikken skal ofte varieres i taktarter og tempo for at scenerne skiller sig ud fra hinanden og at vi får en fornemmelse af udvikling. Hvis dette ikke sker kan det virke som om karakterernes følelser ikke udvikler sig i løbet af filmen.

Posted in z |

Indre Dialog

Indre dialog, tanker og den slags går fint i bøger, men er besværlige at skildre på film. Så husk når I sidder med manuskriptet eller er ude på optagelse, at man kan fortælle meget med musik og en scene med en karakter, der står og kigger ud af vinduet, mens han drikker en kop kaffe. Musikken kan formidle den indre dialog og gøre usynlige tanker synlige.

Posted in z |