The story rules

I film er det hensynet til fortællingen, der afgør om et stykke musik fungerer. Tilsvarende skal lyden, dialogen, klipningen, fotograferingen og spillet også understøtte det narrative forløb. Instruktøren eller produceren afgør, på hvilken måde dette skal ske. Et stykke filmmusik måles ud fra dette kriterie. Det er essentielt for et godt samarbejde mellem komponisten og resten af holdet, at komponisten forstår, fokus er på kvaliteten af historien/filmen og ikke på de musikalske kvaliteter. Det er ligegyldigt, hvor originalt, smukt og fuldendt et stykke filmmusik er – hvis musikken ikke fortæller historien, så dur musikken ikke.

Richard Davis fra Berkley.

Hvis man ser bort fra kunstfilm, som danner deres egne regler, har Hollywood skabt en narrativ grundramme i forhold til filmiske fortællinger. Denne grundramme arbejder man altid op imod, fordi publikum er vænnet til at forstå filmsproget på denne måde. Når der tales om at noget er specielt eller afvigende i historien refererer man til denne forståelsesramme.

Everything is a Remix Part 2 from Kirby Ferguson on Vimeo.

En afvigelse, jeg har lagt mærke til i forhold til den Hollywodske grundramme, er at vi i nordeuropæiske film ikke så glade for happy endings og helte der handler. De nordiske hovedpersoner er ofte mere passive og verdenssynet mere eksistentialistisk og tvivlende. Det smitter af på musikken, der bliver mere indadvendt. Jeg har hørt denne musik omtalt som “Nordisk Noir”.

Screenshot 2014-01-19 15.02.32

Manuskript forfatteren til “Being John Malkowitch” giver et foredrag om at skrive til film, Charlie Kaufman: Screenwriters Lecture