Pas på at musikken ikke ligger og mudrer med dialogen. Dybe toner er som tommelfingerregel lettere at have med at gøre end høje toner. Vi forstår meget af sproget ved hjælp af konsonanter. Hvis musikken ligger i samme frekvensområde som konsonanterne sænkes taleforståeligheden. Hvis musikken skrives direkte til scenen kan man med fordel lave plads til dialogen, så hvis der f.eks er et tema, så lad det spille når der ikke er dialog. Hvis du omvendt sidder og arbejder med noget musik hvor du ikke ved hvor dialogen kommer til at ligge, så overvej om dialogen kan høres igennem musikken. Ellers vil musikken formodentlig ikke blive skruet særligt højt op i mix. Alternativt kan komponisten aflevere de mest problematiske dele af musikken på separate stems.

En stem er et nedmixet track. Jeg afleverer sjældent musikken mixet i surround men derimod i stereo stems: Bas, Perc, Pad, Seq, Strings1, solo 1, solo 2, evt piano, og guitar. Jeg prøver at begrænse det til 6 stems ad gangen. Desuden holder jeg komprimering og rumklang på et minimum med mindre det er et integreret del af lyden. Dette gør jeg i samarbejde med lydmanden så han kan lægge ekstra rum på i mix hvis han føler at det er passende.

Noget om at mixe scores fra en “Pro”

Noget mere om at mixe scores fra en anden “Pro”. Et problem med at mixe på musikken, adskilt fra alt andet, som han gør i denne tutorial, er at musikken bliver for “tæt” og massiv i forhold til resten af lydbilledet. De to eksempler er generelt i den “episke” afdeling, men jeg tænker der er nogle generelle pointer man kan uddrage.

En masterClass med John Powel (som egentligt ikke har noget at gøre med emnet)