Skulptur og abstraktioner

Filmmusik kan være meget abstrakt. Det abstrakte accepteres lettere af publikum når musikken er filmmusik. Publikum vil acceptere at lytte til musik i film, som de ikke ville lytte til  i 10 sek løsrevet fra filmen. I udviklingen af original musik til en film kan man med fordel udvikle musikken ved at tænke på den som et skulpturelt element i filmen:

  • Som et rum
  • Som en struktur udstrakt i tid
  • Som en manifestation af et karaktertræk
  • Som en manifestation af en følelse

Et tænkt eksempel:

Den mandlige hovedkarakter er ambitiøs ung mand. Han vil op ad den sociale rangstige. Han er stivstikker og ude af stand til at vise sine følelser, og det gør at han ikke kan klare det job som leder af en lille tøjbutik han har kæmpet sig frem til. De ansatte hader ham. Han bliver nødt til at ansætte en flippet pige, som er ejeren af butikkens datter (hvad han ikke ved) til at lægge tøj på plads, hvilket hun ikke er særligt god til. Det starter skidt, men der udvikler sig et venskab med pigen i løbet af filmen. 

Han tror at hans livsmål er”at blive en samfundsstøtte” som sin far, men finder ud af at det er “at følge sit hjerte”.

Karakterdrevet musik:

Den karakterdrevne musik til dette eksempel kunne være enstrenget, uden overtoner, ubevægelig, bevæger sig i en dimension, lange monokrome strenge (ligesom hovedkarakteren), men i mødet med pigen introduceres en krusedulle, der langsomt folder sig ud og laver uorden efterhånden som forholdet udvikler sig.

Miljødrevet musik:

Et urbant strømlinet mode univers. Musikken er en form for arkitektur. Tømt for mennesker, bestående af lydsøjler, snoede gange, forløb. lys og skygge. Men et eller andet sted kan man høre lyden af et menneske, der kommer nærmere.


Hanz Zimmers konceptuallisering af Batman.

Dogmeregler

Lav dine egne dogmeregler. Sæt grænser og lad grænserne tvinge dig til at være fantasifuld og kreativ indenfor en fast ramme. Dogmeregler er et fantastisk arbejdsredskab til at skabe fokus og innovation.

Her er det Lars von Trier, der forsøger at udfordre Jørgen Leth ved at opstille nogle dogmer i filmen “Fem Benspænd”. Et dette benspænd må intet klip være længere end 12 frames. Trier konstaterer da han ser det ærgerligt, “at det var desværre en foræring. Opgaven fra Lars Von Trier til Jørgen Leth er at lave 5 remakes hvor Trier opstiller nogle Dogmer/en regel/ en begrænsning som Jørgen så skal skabe et remake ud fra.

Von Trier er selv inspireret af Leth, “Det perfekte menneske”. Det er denne film er det oprindelig forlæg.

Lad dig inspirere af de oprindelige dogmeregler:

https://da.wikipedia.org/wiki/Dogme95

Dogme 95

“I swear to submit to the following set of rules drawn up and confirmed by DOGME 95:

1. Shooting must be done on location. Props and sets must not be brought in (if a particular prop is necessary for the story, a location must be chosen where this prop is to be found).

2. The sound must never be produced apart from the images or vice versa. (Music must not be used unless it occurs where the scene is being shot).

3. The camera must be hand-held. Any movement or immobility attainable in the hand is permitted. (The film must not take place where the camera is standing; shooting must take place where the film takes place).

4. The film must be in colour. Special lighting is not acceptable. (If there is too little light for exposure the scene must be cut or a single lamp be attached to the camera).

5. Optical work and filters are forbidden.

6. The film must not contain superficial action. (Murders, weapons, etc. must not occur.)

7. Temporal and geographical alienation are forbidden. (That is to say that the film takes place here and now.)

8. Genre movies are not acceptable.

9. The film format must be Academy 35 mm.

10. The director must not be credited.

Furthermore I swear as a director to refrain from personal taste! I am no longer an artist. I swear to refrain from creating a “work”, as I regard the instant as more important than the whole. My supreme goal is to force the truth out of my characters and settings. I swear to do so by all the means available and at the cost of any good taste and any aesthetic considerations.

Thus I make my VOW OF CHASTITY.”

Copenhagen, Monday 13 March 1995

On behalf of DOGME 95

Lars von Trier Thomas Vinterberg

 

Publikum er medproducent

Husk at publikum er medproducent af oplevelsen. Det som den enkelte publikum føler, bliver fremkaldt af filmen og musikken. Men selve følelsen skabes inde i det enkelte menneske, udfra et indre katalog af eksisterende følelser og præferencer.

Derfor vil publikums baggrund, forventninger og erfaringsverden have indflydelse på, hvordan de oplever musik og film. Der findes et forskningsområde – Music og Emotion, der forsker i hvordan at musik påvirker følelserne. Her er nogle links til nogle centrale artikler fra dette forskningsområde:

Vælg et orkester

Valget af orkester eller musikstil og sound skabes udfra filmens miljø, setting, scope, historie, genre, karakterer og produktionens økonomi og tidsramme.

Skema til konceptualisering og idéudvikling- arbejdsgang:

  • Fortæl om / læs synopsen, outline, historien, manus, ideen, tematikken etc. til komponisten.
  • Hvilke ideer genererer filmen. Lad jer inspirere af skemaet.
  • Hvad kan omsættes til musik? (Undgå dobbeltkonfekt – Hvad tager fotografering/scenografi og lyd sig af?).
  • Hvordan kunne musikken lyde?
  • Find evt. nogle referencer; film/musik/lyd. (kan evt bruges som maskemusik).
  • Lav nogle hurtige musik skitser og test dem.

 

Element Eksempler på musikalske forbindelser. Filmens Univers/ elementer/ produktionelle virkelighed Musikalsk konsekvens?
Genre Konventioner i genren, Stilitiske træk, publikumsforventninger
Kultur Kulturelle træk og elementer (arabisk, afrikansk, dansk top, jazz osv)
Tid Historisk periode, tradition, modernitet, klassik, romantik osv. Update/downdate
Karakter  Karakterens subjektive oplevelse af verden, Vores objektive af karakteren. Hvilken musik lytter de til?
Scope Størrelse, markedsføring, pophit?, production value
Plot Antal historier, ledetemaer, signatur lyde/instrumenter, historie type: realisme, eventyr ect
Tematik Tilhørende musik? (menneske/ system, angst, osv)
Økonomi Budget – muligheder, begrænsninger, løsninger, dogmer
Textur Syntetisk, organisk, hårdt, blødt, koldt, varmt, forfaldent, glat
Skulptur Tempo, dynamik, materialer, træ – metal, luft – ild osv. Retning og form
Rum Fysik, størrelse, atmosfære, lys, forløb, relationer
Placering I forhold til andre elementer. Kontrapunkt, vinkel
Kvalitet Støjende, melodisk, konkret, abstrakt, lyd, musik

 

 

Konstruktion af et univers

Hvad er universets regler? Hvordan bruges der musik i denne film? Reglerne for brug af musik etableres sammen med andre regler i vores films univers: Der findes rumskibe. Tankelæsning. Vi er i 1800 tallet. Der findes en fortæller. Musikken består af popsange karaktererne holder af. Vi kan høre et symfoniorkester, som karaktererne i filmen ikke kan høre, men som beskriver deres følelser. 

Sci-Fi Robots by Swedish illustrator Simon Stålenhag

 

John Williams om at skabe et score for E.T.

For meget musik

“Music has become another of the most abused aspects of filmmaking. I’m mystified by the direction scores have taken in the last ten years. It’s wall-to-wall—it’s the movie equivalent of the vuvuzelas from the last World Cup! I don’t understand it at all. For me, it’s ideal when you can get the music to do something that everything else isn’t doing” – Stephen Soderberg, 2013

Jo mere musik man lægger på, jo flere steder begynder man at føle filmen trænger til musik. Man hæver grundniveauet således at alle scener får brug for musik. Det er en dynamisk proces, hvor man langsomt mister dynamik i  filmens følelseskurve – “the movie equivalent of the vuvuzelas from the last World Cup!”  Jeg har lavet en film der var 90 min lang, hvor processen gik amok og vi endte op med 80 min musik.

  • Før I lægger musik på, så overvej om scenen er en musikscene – hvad gør musikken i denne scene? Tilføjer den noget som ikke er der?

Megen musik bliver lagt på, fordi klipperen har brug for inspiration, eller for at føle at scenen er klippet færdig – maskemusik kan gøre filmen færdig til visning på et øjeblik. Det kan være utroligt svært at komme af med musikken igen når den først ligger der, og det kan lave rod i historien. Musik fungerer som at give filmen testosteron – det virker i første omgang, men på lang sigt er det usundt

  • Hvis man ender op i den situation at musikken begynder at tage magten fra en, kan det være en løsning at fjerne al musikken og begynde på en frisk. Overvej hvad der er galt, hvis der er meget musik – eller for mange forskellige stykker musik i filmen.
  • Er den lave del af dynamikken i filmen forsvundet?
  • Øges intensitensiteten for hurtigt?
  • Venter I med at komme musikken på til følelserne har manifesteret sig i scenerne.
  • Mangler der “øer” af fred og ro i filmen, så det er svært at bygge dynamikken op igen.
  • Er det emotionelle for ensformigt og uvarieret?

 

Fordelen ved et musikalsk tema

Et omkvæd eller et ledetema får filmen til at hænge sammen. Temaer er med til at holde historien på sporet og markere at nu bevæger historien sig fremad – nu tog vores hovedperson endnu et skridt på sin rejse.

Et tema der bliver gentaget, fungerer som en emotionel bankkonto, hvor du i starten af filmen sætter penge ind på kontoen hvergang du hører temaet. I slutningen af filmen kan du hæve fra kontoen igen og bygge op til et klimaks. På det tidspunkt i filmen, har publikum hørt temaet så mange gange, at de har investeret en masse følelser i temaet. Disse følelser kan man trække på ved at bruge ledetemaet. Præcis som Pavlovs hunde, der begyndte at savle når de hørte en klokke, fordi hundene var blevet vænnet til, at når klokken lød ville de blive fodret.

Der er ofte flere ledemotiver, der knytter sig til forskellige personer eller tematikker, f.eks. et tema til protagonisten og et andet tema til antagonisten. Hvis der er en kærlighedshistorie har den også ofte sit eget tema. Et godt tema kan indgå i mange sammenhænge og er let genkendeligt. Det har en melodi der kan varieres og brydes op i mindre dele. Et tema behøver ikke at være en melodi. Det kan også være en speciel lyd eller et sæt af lyde der indgår i en collage af lyde.

The good, the bad and the ugly. Komponist Ennio Morricone.

Eksempler på stilarter

Minimalmusik, “The hours.” Phillip Glass

 

ø
Popmusik, “Lost in translation.” Serie af popsange i samme independent melodisk alternative genre.

Guitarscore, simpelt. “Dead man.” Musikken improviseret og spillet af Neil Young, som til en stumfilm.

Sang, pop og score, “Magnolia.” Mange musiktyper. Intro sekvensen er en parafrase over “Revolution number 9” af The Beatles.

Musik som filmens omkvæd. “Mit liv som hund.” Her gentages det samme klaverstykke til en voiceover, hver eneste gang hovedpersonen tænker tilbage.

Symfonisk popmusik, “Blade runner.” Vangelis + fusionmusik med elektroniske overtoner.

En vals “Den 3. mand” Det samme lille stykke citarmusic gentages op mod 100 gange i hele filmen.

 

Modulbaseret symfonisk/pop/senromantisk. “Batman” filmene. Hans Zimmer.

 


Klassisk senromantisk. “Jaws”. John Williams. Klassisk hollywood score.