Rosinen i pølseenden

Musikken er noget af det sidste, der bliver taget endelig beslutning om på en film. Grunden er at musikken er den sidste store brik, der kan flyttes afgørende på. Det bliver ofte gjort på det tidpunkt i processen, hvor sandhedens time nærmer sig. Alle er angste og har svært ved at blive færdige. Nye idéer svæver rundt i luften. Dette er den stemning man skal arbejde i som komponist. Alle prøver på at påvirke komponisten til at løse de problemer i filmen, som ikke er blevet løst endnu. Dette arbejdsklima skal man kunne eksistere i som filmkomponist. Derfor står der også (meget optimistisk) i en lærebog for filmkomponister:

“Filmkomponisten skal være præcis, diplomatisk og tålmodig.(Karlin 1994, s310)”

Et interview med filmkomponisten Bobby Johnstone. Jeg kan godt lide hans hjemme studie-agtige tilgang til at lave musikken. Minder om min egen metode.

Budget

Lav et budget. Opdel budgettet i så mange underposter som muligt. Gør det klart for produktionen, hvad de enkelte ting koster. Kom evt med 3 bud på en pris. Et billigt, et mellem og et dyrt tilbud.

  • I det billige tilbud kan der f.eks. være begrænsede rettigheder, mindre musik i minutter og ingen eller kun få musikere. En begrænset tidsperiode osv. Pligt til at bruge musikken. Ingen exclusivitet. Jeg har hørt om en komponist der udlånte musikken til filmen. Dvs han komponisten beholder master rettighederne til indspilningen.
  • Det mellemste tilbud kan svare til, hvad produktionen har bedt om i forhold til rettigheder, orkester og produktion. Uden rettigheder til udgivelse af musikken løsrevet fra filmen.
  • Det dyre budget kan indeholde ting, som produktionen ikke har bedt om eller tænkt på. musik mix, surround mix i stems, outtakes med alternative versioner, symfoni orkester, popsange, musicmanagement, music editor, arrangør, dirigent, kor, soundtrack på CD. Garanteret fast pris. Clearing af rettigheder. Ubegrænset antal minutter. Ret til at kassere musikken uden kompensation.

Denne prismodel gør det muligt senere at at påpege, at man nu er på vej over i et dyrere tilbud. Derfor bør producenten holde sig til planen eller øge budgettet. Det kan godt betale sig være detaljeret i sit budget.

Lav altid et overhead på mindst 15%.

Selvom producenten ikke beder om at se et budget bør komponisten lave et budget til sig selv for at have et overblik over omkostningerne. Desuden er det en god ide løbende at lave et regnskab. Det kan gøres meget simpelt i en note på computeren.

Vær opmærksom på at det er almindeligt at sætte komponistens honorar lavere med henvisning til at komponisten tjener på sine Koda rettigheder.  Det kan skabe et problem for komponisten, hvis musikken ikke bliver brugt i filmen, da komponisten derved mister en forventet indtægt. Kig på filmen og prøv at afgøre om det er en film der vil trække et stort publikum. Hvis det ikke er det er der ingen grund til at forvente de store indtægter fra rettighederne.

Eksempel på et budget:

Screenshot 2014-01-18 14.21.53

 

Navngivning

Det er vigtigt at have et konsistent navngivningssystem for musikken. Musikken, som  komponisten afleverer til filmen, får efterhånden karakter af et musikbibliotek. Som regel starter jeg med at aflevere nogle idéer og skitser som datafiler. Disse filer bliver de første udgaver af musikken på filmen. Efterhånden som vi kommer længere frem i arbejdet med filmen kommer der flere og nyere versioner til og man ender med et virvar af nye og gamle musikstykker. Så hvad gør man?

Klipper, instruktør og lydmand skal kunne orientere sig i musikbiblioteket og komponisten skal kunne finde originaludgaverne af musikken, når der skal laves rettelser. Jeg har lavet mit eget system til at holde styr på musikken i filmen. Jeg navngiver musikfiler efter formlen: TYPE, Titel (beskrivende), ARR nr, version. Grunden til at jeg sætter TYPE (suspence, action, love) først i navnet på filen er, at klipperen eller lydmanden så kan smide musikken i den samme mappe og opbygge et musikbibliotek, hvor alle f.eks. suspence stykkerne ligger efter hinanden. Dermed bliver musikbiloteket let at finde rundt i. Det er specielt vigtigt når man arbejder med TV-serier hvor der hele tiden kommer nye instruktører og klippere til.

Når jeg starter på en ny film, giver jeg desuden hvert musikarrangement et nummer (s1,s2,s3 osv.). Hver eneste gang jeg laver et mix til aflevering gemmer jeg dette som et arrangement med et bogstav (s1a, s1b, s1c osv.). Hvis nogen vil have lavet noget om så kan jeg altid finde præcis det arrangement der hører til musikfilen. Dette genererer desuden en kode, som jeg skriver ind i navnet på musikfilen, så jeg kan finde det originale arrangement. Det betyder også, at når jeg har lavet et mix af et stykke musik bliver jeg nødt til at arbejde videre på en ny kopi af arrangementet. Hvis jeg komponerede i det gamle arrangement ville det ikke mere svare til musikfilen.

 Et arrangement fra filmen “Skytten” kommer til at hedde:

 s(for Skytten)Arrangement nr, version, evt variation:

F.eks: s 18 d 7. Mit mix af dette arrangement kan så komme til at hedde:

 “CHASE,  henover taget, suspence, s18d7”

(MUSIKTYPE, titel, kode)

 Hvis der skal laves noget om i dette mix, kan jeg altid finde det tilsvarende arrangement ved at søge på “s18d7” i min computer. Åbner jeg dette arrangement står det præcist som da jeg mixede det. Jeg gemmer herefter en ny version af arrangementet, som jeg kalder “s18d8” og arbejder videre på denne udgave indtil jeg afleverer et nyt mix.

Fra music biblioteket til “Det som Göms i snö” 2018. (Serien startede med at hedde “Kallskuret” derfor er der et “k” foran nogle af koderne og ikke noget foran andre.) Desuden er der kommet et “S” på til sidst i titlen for at angive at det er et mix “Stems” der ligger i mapperne.