Hvad skal publikum føle når de går ud af biografen? Dette punkt er vigtigt set fra et kommercielt synspunkt, da producenten gerne vil have at publikum går ud og anbefaler andre at se filmen. I modsætning hertil kan instruktøren have et ønske om at skabe et rum for refleksion, hvor publikum går hjem og tænker over hvad de har været vidne til.

Ifølge min erfaring ender musikken til rulleteksterne ofte med at indgå i en handel mellem instruktør og producer. Produceren får lov til at bestemme musikken på rulleteksterne til gengæld for at acceptere en åben eller en “nede” slutning på filmen. Produceren vil gerne have en “happy ending”, for at sikre at publikum går ud af biografen med en god fornemmelse i maven, så de vil anbefale filmen til andre. Det kan f.eks. ske i form af et pophit under rulleteksterne. En anden løsning kan være et stykke upbeat eller glad musik fra filmkomponistens hånd.

Rulletekster bliver i øvrigt tit overset som en mulighed for at tilføje en sidste pointe. Pixar har opdaget dette og pjatter og leger generelt meget i deres rulletekster.

I thrilleren “Det som ingen ved” af Søren Krag Jacobsen ville jeg gerne styrke en tematik omkring overvågningssamfundet i rulleteksterne. Musikken på denne film lavede jeg i samarbejde med Anders TrenteMøller, der havde et hit på det tidspunkt. Producent og instruktør ville gerne have at Trentemøller lavede et nummer til rulleteksterne. Det gjorde Trentemøller i samarbejde med videokunstneren BennyBox, som han arbejdede med i sit liveshow. BennyBox monterede billeder fra (og af ) overvågningskameraer over hele København ind i rulleteksterne. Det resulterede i en fin lille rulletekstmontage om overvågning i det offentlige rum.

What No-one Knows – rolling credits from Benny Box on Vimeo.