Kriser

Forbered dig på at der vil komme kriser. Der vil altid være scener i filmen, der er svære at løse. En god måde at finde en løsning på en svær scene, er at sætte sig sammen i komponistens studie eller soveværelse (Der hvor jeg som regel sidder og arbejder). Arbejd jer igennem scenen og skriv musikken sammen.

Instruktøren kan med det samme reagere på musikken og fortælle komponisten hvilken retning den skal i. Dette er den samme måde man arbejder med klipning og lyd på filmen. Sørg for at instruktøren har tid til at arbejde på denne måde med musikken. Specielt sidst i processen, hvor det kan være en fordel at væe i daglig kontakt for at undgå for mange misforståelser og spildtid. Gør det til en vane at ringe og spørge komponisten, hvad han lavede i går, hvad han skal lave i dag og hvad han har af problemer. Det skal ikke være en lang samtale – bare 10 min.

Komponisten sidder ofte for sig selv et andet sted i byen. Derfor er filmholdet mindre tilbøjelig til at besøge ham. Der er altid noget andet, der brænder mere på i efterarbejdet. Men resultatet af ikke at sidde i studiet med sin komponist ind imellem, kan være, at instruktøren kommer ind i musikprocessen for sent. Ofte er det først når filmen bliver mixet, at instruktøren “opdager” musikken, men på dette tidspunkt er der ikke så meget at gøre, hvis man er utilfreds med musikken. Man kan flytte eller fjerne musikken.

Filmkomponisten Jon Brion prøver ofte at komme tættere på de andre der arbejder på filmen. Han vil helst flytte sit studie hen til klipperummet. Gerne i rummet ved siden af for at styrke samarbejdet og være med i processen.

Fra filmen “Punch drunk love” med musik af JOn Brion. (Har bl.a. skrevet musik til filmene: Punch Drunk Love, Magnolia og Eternal sunshine of the spotless Mind)

 

Musikplan

Det er en god idé at lave en musikplan. Musikplanen giver et overblik over mængden af musik og er et godt redskab til at få en idé om hvilken rolle musik skal spille i filmen og hvor mange penge det er nødvendigt at sætte af i budgettet til musikken.

  • Lav en musikplan ud fra manuskriptet, gerne før filmen går i optagelse.
  • Anfør hvilke scener der skal bruge musik.  Det kan være montager, indledninger, titelskilte, tranportscener, suspence, actionscener osv.
  • Giv et bud på typen af musik i de enkelte scener.
  • Bruges der popmusik skal det cleares og skaffes. Denne proces kan være langvarig.
  • Er der scener der kan løses med musik?

Screenshot 2014-01-19 14.21.51

Lyd og musik

Ofte sidder lydmanden og komponisten og arbejder på de samme scener i filmen. Koordination er vigtig. Fordel scenerne imellem jer og aftal, hvad strategien for lyd og musik er. Både som koncept og i de enkelte scener. Ofte er overgangen mellem musik og lyd flydende. Komponisten laver lidt af lyden og lydmanden laver lidt af musikken. Inspirer hinanden.

I dette interview fortæller komponisten, John Williams, bl.a. om hvordan at han arbejdede med at lægge et kor lag af kvindestemmer, når at menneskene i filmen “War of the Worlds” blev ramt af dødsstrålerne. (omkring 2.15)

Her er et link til en meget inspirerende artikel om lyddesign af Randy Thorm, som har lavet lyd til Apocalypse now, Star wars filmene, Forres Gump og mange andre. Han argumenterer i artiklen for at man skal tænke lyden ind i filmen allerede når man starter med at skrive historien og manuskriptet. Han gør opmærksom på, at der findes en regel han kalder 100% reglen.

“There is a phenomenon in movie making that my friends and I sometimes call the “100% theory.”  Each department-head on a film, unless otherwise instructed, tends to assume that it is 100% his or her job to make the movie work.  The result is often a logjam of uncoordinated visual and aural product, each craft competing for attention, and often adding up to little more than noise unless the director and editor do their jobs extremely well. 
  Dialogue is one of the areas where this inclination toward density is at its worst. On top of production dialog, the trend is to add as much ADR as can be wedged into a scene.  Eventually, all the space not occupied by actual words is filled with grunts, groans, and breathing (supposedly in an effort to “keep the character alive”).  Finally the track is saved (sometimes) from being a self parody only by the fact that there is so much other sound happening simultaneously that at least some of the added dialog is masked.  If your intention is to pack your film with wall-to-wall clever dialog, maybe you should consider doing a play”

http://filmsound.org/articles/designing_for_sound.htm