Forfatter: Kåre Bjerkø

Kulturel musik

Findes der kulturelle elementer i filmen, som musikken skal hjælpe med til at skildre? Ved at bruge traditionelle musikformer og etniske instrumenter kan man føje et lag til historien: Indianske trommer, Arabiske danse, Kinesiske melodier.

Mexican marimba players in McGarvie’s Streets of Mexico in the Midway. The four players are identified in the Sept. 27, 1901 Buffalo Courier as brothers Henrique, Julius, Carlos and Adolphus Olivar. They are performing on three marimbas comprising high, middle, and low registers. Photographer: Unidentified. Source: The Rand-McNally Hand-Book to the Pan-American Exposition, Buffalo and Niagara Falls. Chicago and New York: Rand, McNally & Co., 1901. Courtesy of Kerry S. Grant.


Black Rain, rock/klassisk action med japansk melodik og instrumenter.

Black Hawk down, Hans Zimmer:

Folkemusik, contry/irsk – USA – vestlig folkelig kultur

Afrikansk/arabisk folkemusik

Tonearten

Hvis komponisten holder sig til den samme hovedtoneart kan man lettere klippe rundt i musikmaterialet. Man kan tage stumper ud af en scene og tilpasse det en anden scene. (At der bliver flyttet rundt på  musikken bliver komponisten nødt til at acceptere. Få komponisten til at se de steder I har flyttet på musikken igennem, så hun evt. kan forfine og arbejde med musikken.)

Hans Zimmer plejer for øvrigt at skrive alting i D mol. (masser af hvide tangenter?)

Musical Themes in the Dark Knight Trilogy, Part 5 of 6: The Dark Knight Rises

Udvikling af et tema

Hvordan udvikler man et tema? Generelt kan man opdele intervallerne på en skala fra fra konsonant til dissonant, fra harmoni til konflikt.

En simpel ide kunne være at tage udgangspunkt i et interval ud fra en ide om hvilken følelse intervallet beskriver. Find det interval der bedst beskriver den gennemgående følelse i historien. Gør dette interval til det centrale i temaet. Det er en forenkling, men jeg bruger det som en måde at komme igang med og indkredse det melodiske materiale. Et par eksempler:

Crime og suspence:

Mest dissonans;  1/2 toner og tritonus, septimer

Helte fortællinger:

Perfekte konsonanter; Kvinter (gerne spillet af horn) oktaver kvarter, Star Wars

Det gode i livet (humor)

Konsonater; Store sekster, store terster

Håb og himmel

Tritonus (lydisk skala)

Melankoli og Romance

Uperfekte konsonanter; Mol terst og lille sekst.

Intervallerne bevæger sig fra de konsonante til dissonante. Men det har stor betydning om intervallet bevæger sig op eller ned. Et interval der bevæger sig op vil føles mere positivt og kaldene, end det tilsvarende interval nedad. Vores fortolkning af retningen følger vores fortolkning af den menneskelige stemmes op og nedadgående bevægelser. Et opadgående “Jeg vil…” til det nedadgående “Ååh nej….”

Desuden er der masser af ledetoner og skala stumper og kontrasterende elementer. Hvis temaet f.eks er et heltetema, med kvinter som i Starwars, så er den anden halvdel af temaet centreret omkring en lille opadgående sekst der føles som hørende til i den romantiske afdeling. Og vores helt, Luke Skywalker, er da også en anelse blød i det.

En katastrofe der udvikler sig:

Et tema ikke nødvendigvis behøves at være et melodisk tema. Det kan f.eks være en form en collage der balancerer på grænsen mellem lydeffekt og musik. I filmen “Gravity” er temaet en tone der stiger og stiger i det uendelige, også kaldet en Shepard Tone efter opfinderen.

Samme teknik bruges af komponisten Hans Zimmer i Batman

Her demonstrerer Harry Gregson-Williams hvordan han arbejder.

Sange i film

Sang fra musical filmen ‘La La land’ 

Når det gælder sange i film, som bliver sunget af karakterne så lav sangene kortere end når man hører dem i radioen. En længde på 3.15 minutter kan føles som lang tid i en film (Det er gennemsnitslængden for en popsang), men igen der er ingen regler, som man kan se i åbningsnummeret fra La la land.  Selv end længde på 2 minutter kan føles som lang tid for en sang i en film, specielt hvis handlingen ikke bringes videre. Producer evt nogle længere udgaver af sangen til en 3.15 minutters udgave til markedsføringen af filmen, så sangen kan bliver spillet i radioen og der evt. kan fremstilles en musikvideo.

Undgå at lade en sang gentage handlingen i en scene! Parret skal f.eks. ikke blive forelskede og så synge en sang om det bagefter. Flyt sangen ind i scenen, så sangen forvandles til scenen om at de bliver forelskede. Ellers kan publikum føle at handlingen går i stå når der kommer en sang.

Lad skuespillerne synge deres sange selv. Det giver nærvær og styrker karaktererne. Gør det selv om skuespilleren ikke er verdens bedste sanger. Karakteren skal kunne stå inde for sangen. Det skal være karakteren, der oplever eller har oplevet sangen.

Det kan være en hjælp at med at arbejde med at skabe et “link” fra handling til sang. En fast måde hvor det på en eller anden måde bliver naturligt i filmens univers at karakteren begynder at synge (og Danse?) Gør linket til en fast regel. Brug konsekvent den samme måde at gå over i en sang på hver gang. “Linket” kan være en drømmesekvens, et andet lys, noget karakteren gør som trigger sangen – en trylleformular, en måde at bevæge sig på, gå på, steppe på eller danse på. Overvej om man kan se, hvor musikken kommer fra. Kan vi se orkestret?

Hvis der skal danses i filmen, så sørg for at koreograf og komponist arbejder sammen. Koreografer har ofte ideer, der kan variere rytme, breaks og andre ting i sangen, som kan give skuespillere og dansere noget at arbejde med.

Husk at sange skal ligge parat til optagelsen af scenerne og en del af reproduktionen. Der skal være indtællinger på musikken, så det er muligt at arbejde med overgangene til sangene under optagelserne.

Hvordan lyder sangen bedst?

Indenfor film og teater vil vi gerne opnå et bestemt udtryk i sangen i forhold til historien. Derfor skal sangen arrangeres og tilpasses til filmen. Den skal transponeres derhen, hvor sangeren eller skuespilleren kan give sangen det bedste udtryk i forhold til karakteren. Det kan være dybt eller højt, sløvt eller intenst. Sexet eller erotisk osv. Dette arbejde skal øves og udføres før optagelserne. Overvej om sangen skal udføres playback (Alt incl. vocaler er indspillet på forhånd og der mimes på optagelserne) eller singback (Vocalen optages sammen med filmen og der synges live til en instrumental optagelse af musikken). Singback kan give et større nærvær og autensitet, men medfører også en mere “skramlet” vocal. Hvis I har en skuespiller, der skal nynne eller synge a capella, så husk at give ham tonen før hvert take, så scenen kan klippes sammen bagefter uden at sangen hopper rundt i forskellige tonearter.

Skulptur og abstraktioner

Filmmusik kan være meget abstrakt. Det abstrakte accepteres lettere af publikum når musikken er filmmusik. Publikum vil acceptere at lytte til musik i film, som de ikke ville lytte til  i 10 sek løsrevet fra filmen. I udviklingen af original musik til en film kan man med fordel udvikle musikken ved at tænke på den som et skulpturelt element i filmen:

  • Som et rum
  • Som en struktur udstrakt i tid
  • Som en manifestation af et karaktertræk
  • Som en manifestation af en følelse

Et tænkt eksempel:

Den mandlige hovedkarakter er ambitiøs ung mand. Han vil op ad den sociale rangstige. Han er stivstikker og ude af stand til at vise sine følelser, og det gør at han ikke kan klare det job som leder af en lille tøjbutik han har kæmpet sig frem til. De ansatte hader ham. Han bliver nødt til at ansætte en flippet pige, som er ejeren af butikkens datter (hvad han ikke ved) til at lægge tøj på plads, hvilket hun ikke er særligt god til. Det starter skidt, men der udvikler sig et venskab med pigen i løbet af filmen. 

Han tror at hans livsmål er”at blive en samfundsstøtte” som sin far, men finder ud af at det er “at følge sit hjerte”.

Karakterdrevet musik:

Den karakterdrevne musik til dette eksempel kunne være enstrenget, uden overtoner, ubevægelig, bevæger sig i en dimension, lange monokrome strenge (ligesom hovedkarakteren), men i mødet med pigen introduceres en krusedulle, der langsomt folder sig ud og laver uorden efterhånden som forholdet udvikler sig.

Miljødrevet musik:

Et urbant strømlinet mode univers. Musikken er en form for arkitektur. Tømt for mennesker, bestående af lydsøjler, snoede gange, forløb. lys og skygge. Men et eller andet sted kan man høre lyden af et menneske, der kommer nærmere.


Hanz Zimmers konceptuallisering af Interstellar.

Dogmeregler

Lav dine egne dogmeregler. Sæt grænser og lad grænserne tvinge dig til at være fantasifuld og kreativ indenfor en fast ramme. Dogmeregler er et fantastisk arbejdsredskab til at skabe fokus og innovation.

Her er det Lars von Trier, der forsøger at udfordre Jørgen Leth ved at opstille nogle dogmer i filmen “Fem Benspænd”. Et dette benspænd må intet klip være længere end 12 frames. Trier konstaterer da han ser det ærgerligt, “at det var desværre en foræring. Opgaven fra Lars Von Trier til Jørgen Leth er at lave 5 remakes hvor Trier opstiller nogle Dogmer/en regel/ en begrænsning som Jørgen så skal skabe et remake ud fra.

Von Trier er selv inspireret af Leth, “Det perfekte menneske”. Det er denne film er det oprindelig forlæg.

Lad dig inspirere af de oprindelige dogmeregler:

https://da.wikipedia.org/wiki/Dogme95

Dogme 95

“I swear to submit to the following set of rules drawn up and confirmed by DOGME 95:

1. Shooting must be done on location. Props and sets must not be brought in (if a particular prop is necessary for the story, a location must be chosen where this prop is to be found).

2. The sound must never be produced apart from the images or vice versa. (Music must not be used unless it occurs where the scene is being shot).

3. The camera must be hand-held. Any movement or immobility attainable in the hand is permitted. (The film must not take place where the camera is standing; shooting must take place where the film takes place).

4. The film must be in colour. Special lighting is not acceptable. (If there is too little light for exposure the scene must be cut or a single lamp be attached to the camera).

5. Optical work and filters are forbidden.

6. The film must not contain superficial action. (Murders, weapons, etc. must not occur.)

7. Temporal and geographical alienation are forbidden. (That is to say that the film takes place here and now.)

8. Genre movies are not acceptable.

9. The film format must be Academy 35 mm.

10. The director must not be credited.

Furthermore I swear as a director to refrain from personal taste! I am no longer an artist. I swear to refrain from creating a “work”, as I regard the instant as more important than the whole. My supreme goal is to force the truth out of my characters and settings. I swear to do so by all the means available and at the cost of any good taste and any aesthetic considerations.

Thus I make my VOW OF CHASTITY.”

Copenhagen, Monday 13 March 1995

On behalf of DOGME 95

Lars von Trier Thomas Vinterberg

 

En Kreativ Guide

En ufuldent guide til kreativ udvikling. Af Bruce May, min oversættelse.

1. Lad det du oplever forandre dig. Du bliver nødt til at være villig til at udvikle dig. Udvikling er anderledes det der bare sker for dig. Du skal frembringe det. Du skal opleve det. Forudsætningen for udvikling: At være åben for at opleve og være villig til at lade det du oplever forandre dig.

2. Glem alt om godt. Godt er en kendt størrelse. Godt er hvad alle kan blive enige om. Udvikling er en udforskning af uoplyste områder der måske eller måske ikke vil gavne vores undersøgelser. Så længe du holder dig til hvad der er godt vil du aldrig opleve virkelig udvikling.

3. Processen er vigtigere end resultatet. Når det er resultatet der bestemmer processen vil vi kun  komme derhen hvor vi allerede har været. Hvis processen bestemmer resultatet ved vi ikke hvor vi kommer hen, men vi vil gerne være der.

4. Elsk dine eksperimenter ( som dine egne grimme børn). Glæde er drivkraften i al udvikling. Udnyt friheden i at betragte dit arbejde som smukke eksperimenter, gentagelser, forsøg, prøver og fejl. Tænk langsigtet og tillad dig selv glæden ved at tage fejl hver dag.

5. Grav dybt. Jo dybere lag du når ned i. Jo mere stiger sandsynligheden for at du vil finde noget værdifuldt.

6. Saml på uheld. Et forkert svar er det rigtige svar på et andet spørgsmål. At samle på forkerte svar er en del af processen. Stil andre spørgsmål.

7.  Studér. Et studie er et sted hvor man studerer. Udnyt nødvendigheden af at fremstille noget som en undskyldning for at studere. Alle vil få noget ud af det.

8. Lad stå til. Tillad dig selv at drive omkring. Udforsk nabolaget. Lad være med at beslutte dig. Vent med at kritisere.

9. Begynd hvor som helst. John Cage fortæller at den mest almindelige form for blokering er at man ikke ved hvor man skal begynde. Hans råd: Begynd hvor som helst.

10. Alle kan være lederen. Udvikling sker. Og når det sker, så tillad det at vokse. Lær at følge med når det giver mening. Lad hvem som helst være lederen.

11. Lav et idé lager, find på nye anvendelsesmåder. Ideér har brug for et dynamisk, flydende og generøst miljø for at opretholde livet. Måden de bruges på har til gengæld brug for kritisk sans. Frembring mange ideér i forhold til hvor mange du fører ud i livet.

12. Hold dig i bevægelse. Måden markedet fungerer på har en tendens til at forstærke succes. Tillad fiasko og opbrud at være en del af det du gør.

13. Tag det roligt. Bryd med de sædvanlige tidsrammer og bliv overasket over hvad der sker.

14. Lad være med at være cool. Cool er konservativ frygt klædt i sort. En begrænsning.

15. Stil dumme spørgsmål. Udvikling kommer af lyst og uskyld. Kig på svaret,- ikke på spørgsmålet. Prøv at forestille dig at du gennem hele dit liv lærer med samme hastighed som et barn.

16. Samarbejd. Rummet mellem mennesker er fyldt med modstand, strid, ophidselse, fryd og et stor kreativt potientiale.

17.   ________________. Med vilje en tom plads. Sørg for at der er plads til de ideér du og andre ikke har fået endnu.

18. Bliv sent oppe. Mærkelige ting sker når du bevæger dig ud i grænselandet; bliver for sent oppe,- arbejder for hårdt og bliver væk fra resten af verden.

19. Arbejd med metaforen. Alle ting har kapaciteten til at stå for noget andet. Find ud af hvad det står for.

20. Vær omhyggelig med at tage chancer. Tid er genetisk. Idag er et barn af igår og imorgens forælder. Det arbejde du laver idag vil skabe din fremtid.

21.  Gentag dig selv. Hvis du kan li’ det så gør det igen. Hvis du ikke kan li’ det så gør det igen.

22.  Lav dine egne redskaber. Sammensæt dine egne redskaber hvis du vil skabe ting som er unikke. Selv simple redskaber som du selv har skabt, kan åbne nye områder at gå på opdagelse i. Husk at redskaber forstærker vores evner, så selv et lille redskab kan gøre stor forskel.

23.  Stå på andres skuldre. Du kan komme længere omkring hvis du fortsætter af den vej som dem der kom før dig har banet. Og det er meget nemmere.

24. Undgå softvare. problemet med softvare er at alle har det.

25. Lad være med at rydde op på dit skrivebord. Du kan måske se noget i morgen som du ikke kan se i aften.

26.  Lad være med at deltage i prisuddelinger. Bare lad være. Det er ikke godt for dig.

27. Læs kun siderne til venstre. Reducer mængden af information.

28. Dan nye ord. Udvid leksikonnet. Nye tilstande kræver nye måder at tænke på. Nye måder at tænke på kræver nye udtryk. Nye udtryk skaber nye tilstande.

29. Brug din hjerne. Glem teknologien. Kreativitet er ikke afhængig af hvilket apperat man bruger.

30. Organisation = Frihed. Virkelig kreativitet sker i sammenhæng med noget. Frank Gehry kan kun realisere Bilbao fordi at hans tegnestue kan overholde et budget. Myten om skellet mellem de kreative og jakkesættene er, med Leonard Cohen ord: ” Et skinnende fremmedlegeme fra fortiden”

31. Lad være med at låne penge. Ved at bevare den financielle kontrol, bevarer vi den kreative kontrol. Det er ikke fordi at det er raketvidenskab, men det er forbavsende hvor svært det er at opretholde denne diciplin, og hvor mange der er faldet i.

32. Lyt godt efter. Hver eneste samarbejdspartner vi kommer i kontakt med medbringer en verden mere kompleks end vi nogen sinde vil kunne forestille os. Ved at iagtage de subtile detaljer i deres behov, ønsker og ambitioner kan vi folde deres verden ind i vores og ingen af os vil nogen sinde blive den samme igen.

33. Tag ud i marken. Båndbredden i den virkelig verden er umådeligt meget større end på dit TV eller internettet eller i den fedeste dynamiske interaktive computertegnede objektorienterede realtimesimulerede virtuelle virkelighed.

34. Gør dine fejltagelser hurtigt. Vær effekitv.

35. Efterlign. Og lad være med at putte med det. Prøv at komme så tæt på som du kan. Du kan alligevel aldrig komme det sidste stykke, og forskellen er måske enestående. Brug imitation som en teknik.

36. Syng Scatsang. Når du glemmer ordene så finder du på noget andet.

37. Smadr det. Knæk det, fold det, vend det, stræk det.

38. Udforsk bagkanten. Det giver stor frihed ikke at følge den teknologiske udvikling. Vi kan ikke være på forkant med udviklingen alligevel fordi folk tramper rundt på kanten af den. Prøv at bruge oldschool udstyr som er blevet tilovers p.g.a. den økonomiske udvikling men som stadigvæk har et stort potientiale.

39. Kaffepauser, transport fra det ene sted til det andet, havestuer. Reel udvikling sker ofte allemulige andre steder end der hvor vi gerne vil have at det sker. I de mellemliggende rum,- i ventesalene. Hans Ulrich Obrist organiserede engang en konference med med alt hvad der hører med af infrastuktur- fester, samtaler, frokoster, flyankomster, hoteller – men uden en egentlig konference. Det var en stor succes og skabte mange vedvarende frugtbare samarbejder.

40. Undgå åbne områder, hop over stakkitterne. Faggrænser og arbejdsregler er et forsøg på at regulere folks kreativitet. Det er et forståelig forsøg på at ordne komplekse forgrenede fritvoksene processer. Vores job er at undgå marker med monokultur ag hoppe over hegnene.

41. Le Højt. Latter er et godt barometer for hvordan vi har det. Og det smitter.

42. Husk. Udvikling er et produkt af historie. Uden hukommelse tror vi at alting er nyt. Historie giver os en retning. Men hukommelsen er aldrig perfekt. Hvert eneste minde er et delvist nedbrudt og sammensat billede af en tidligere begivenhed. Det hjælper os til at identificere det som et minde forskelligt fra nu og her. Men det gør også mindet til noget nyt og uniqt, forskelligt fra den oprindelige begivenhed- og som sådan et muligt udgangspunkt for en ny udvikling.

43. Al magt til folket. Leg kan kun ske, når folk føler at de har kontrol over deres eget liv. Vi kan ikke være frie individer hvis vi ikke er frie.

 

Publikum er medproducent

Husk at publikum er medproducent af oplevelsen. Det som den enkelte publikum føler, bliver fremkaldt af filmen og musikken. Men selve følelsen skabes inde i det enkelte menneske, udfra et indre katalog af eksisterende følelser og præferencer.

Derfor vil publikums baggrund, forventninger og erfaringsverden have indflydelse på, hvordan de oplever musik og film. Der findes et forskningsområde – Music og Emotion, der forsker i hvordan at musik påvirker følelserne. Her er nogle links til nogle centrale artikler fra dette forskningsområde:

Vælg et orkester

Valget af orkester eller musikstil og sound skabes udfra filmens miljø, setting, scope, historie, genre, karakterer og produktionens økonomi og tidsramme.

Skema til konceptualisering og idéudvikling- arbejdsgang:

  • Fortæl om / læs synopsen, outline, historien, manus, ideen, tematikken etc. til komponisten.
  • Hvilke ideer genererer filmen. Lad jer inspirere af skemaet.
  • Hvad kan omsættes til musik? (Undgå dobbeltkonfekt – Hvad tager fotografering/scenografi og lyd sig af?).
  • Hvordan kunne musikken lyde?
  • Find evt. nogle referencer; film/musik/lyd. (kan evt bruges som maskemusik).
  • Lav nogle hurtige musik skitser og test dem.

 

Element Eksempler på musikalske forbindelser. Filmens Univers/ elementer/ produktionelle virkelighed Musikalsk konsekvens?
Genre Konventioner i genren, Stilitiske træk, publikumsforventninger
Kultur Kulturelle træk og elementer (arabisk, afrikansk, dansk top, jazz osv)
Tid Historisk periode, tradition, modernitet, klassik, romantik osv. Update/downdate
Karakter  Karakterens subjektive oplevelse af verden, Vores objektive af karakteren. Hvilken musik lytter de til?
Scope Størrelse, markedsføring, pophit?, production value
Plot Antal historier, ledetemaer, signatur lyde/instrumenter, historie type: realisme, eventyr ect
Tematik Tilhørende musik? (menneske/ system, angst, osv)
Økonomi Budget – muligheder, begrænsninger, løsninger, dogmer
Textur Syntetisk, organisk, hårdt, blødt, koldt, varmt, forfaldent, glat
Skulptur Tempo, dynamik, materialer, træ – metal, luft – ild osv. Retning og form
Rum Fysik, størrelse, atmosfære, lys, forløb, relationer
Placering I forhold til andre elementer. Kontrapunkt, vinkel
Kvalitet Støjende, melodisk, konkret, abstrakt, lyd, musik

 

MasterClass med Mark Korven

 

 

 

Kontinuitet

Hold dig til en type af musik. Det skaber kontinuitet. Brugen af mange forskellige slags maskemusik, der er blevet ukritisk kopieret, kan give problemer og gøre historien uklar og ujævn. Hvis du bruger popmusik så hold dig indenfor samme sound eller genre.

Når det så er sagt, så vil jeg tilstå at det er en af de “råd/regler” jeg finder det er sværest at overholde. Specielt p.g.a. det press der er for at løse diverse dramatiske problemer i filmen. De seneste år er der flere og flere film hvori vi bliver præsenteret for mange forskellige typer af musik.

En anden måde at gå til problemet med kontinuitet er at dele filmen op i lag, og knytte musikken til de forskellige fortællemæssige lag. Musikken fra den virkelige verden. Et mytologisk lag. Et underbevidst lag osv.

 

Posted in z