Det klassiske hollywoodscore er oplagt som eksempel på det symfoniske score, men mange scores indholder symfoniske elementer. Denne type af filmmusik er kendt af publikum og er arketypen på filmmusik. Effektivt og præcist. Men symfonisk musik er også dyrt at producere og kan virke melodramatisk. Underlægningsmusikken bliver let ordinær og de forskellige scores ligner hinanden og bliver ofte arrangeret i den samme senromantiske stil.
- Hvis du ved at du ikke har råd til et symfoniorkester, så lad være med at lægge symfonisk musik på som temp score. Du kommer til at skulle bruge energi på at skulle tage det af, medmindre du vil kæmpe for at få lagt budgettet for filmen om.
- Komponisten kan godt lave symfonisk musik på computeren, men det har sine begrænsninger. Det danner ofte en anden følelse – koldere, mindre mytologisk og mindre dynamisk. Musik lavet på computer kan være sværere at smelte ind i filmen. Musikken lyder mere kompakt og sammenklemt.
- Mindre produktionvalue.
- Som regel fungerer et computer fremstillet symfonisk score bedst når det suppleres af akustiske eller elektroniske instrumenter.
- Et kompromis kan være et lille orkester dubbet med computer. Det koster dog stadig udgifterne til arrangement som er konstant uanset orkestrets størrelse.
Interview med John Williams og Steven Spielberg om deres samarbejde.