Det er blevet almindeligt at lægge “popmusik” på film. Popmusik udgør nu 50% af al filmmusik (Unheard minimalism, Eaton 2008) Popmusikken er en del af publikums liv og forståelsesramme. Det er populært sagt soundtracket til folks liv idag. Derfor også soundtracket til karakterernes liv i filmen.

Pop er mere pågående og gør mere opmærksom på sig selv end traditionelle scores. Pop kan fungere som en form for scenografi. Sofie Coppola og Tarentino har flyttet grænserne for brug af denne type af musik i film.

Vær opmærksom på at I skal have tilladelse til at bruge en sang i en film, også selv om det bare en melodi, der bliver nynnet af en karakter. Hvis det er et kendt nummer er det ofte dyrt at købe rettighederne. Desuden kan det være kompliceret at erhverve sig rettighederne. Prisen varierer bl.a efter filmbudget og territorier. Der findes bureauer der har specialiceret sig i dette område. Lad dem gøre arbejdet. De kan ofte handle en bedre pris hjem, eller hjælpe med alternativer i samarbejde med komponisten.

• Vær parat til at opgive at få en bestemt sang.
• Forhør jer evt på forhånd om det er muligt at bruge en sang før i lægger den på filmen.
• Arbejd sideløbende på en plan B, en alternativ sang.
• Sæt en deadline for hvor lang tid I vil vente på et svar fra rettighedshaverne. De har det med at trække svaret, fordi de har erfaring for, at filmmagerne bliver mere og mere desperate og villige til at betale en høj pris jo tættere man kommer på filmens premiere.

En måde at overtale en sangskaber på til at indgå en aftale, er at skabe en direkte kontakt, uden om pladeselskabet og eventuelle managers, til sangskaberen og vise hende filmen. Argumenter for at det vil være en fordel for den pågældende kunstner at opnå co-branding og adgang til filmens publikum. Vær opmærksom på at det er vigtigt for kunstneren at sikre hendes integritet. Ved at overlade sin sang til en filmskaber skal hun lade sit værk indgå i og underordne sig et andet kunstværk. For mange sangskabere svarer det lidt til at overlade sit barn til nogle fremmede. Så skab en tillid til at sangen vil blive behandlet godt.

Nick Cave´s musik til “The assassination by the coward Robert Ford”

Ind og ud med popmusik

Overvej hvordan du kan komme ud og ind med popmusikken. Den kan være sværere at indarbejde i filmen end almindelig underlægningsmusik.

Mulige overgange:

• Fade in/out
• På klip, skarpt eller med fade, ny scene
• Forsvindinger i rumklang
• Klip til ny scene; musikken fra forrige scene lyder nu som en fest i nabolejligheden
• Baggrundsmusik
• Barer, jukeboxe, sourcemusik, der skifter fra baggrund til forgrund ind i en ny scene
• Isoleret i en scene: Fuld styrke ind på klip og ud på klip (Sofie Coppola)- giver tempo til overgangen mellem scenerne

Den sidste løsning kan jeg godt lide. Musikvideoagtigt og usentimentalt. Giver et godt tempo i klipningen.

Man kan lave overgange, hvor en karakter tænder for noget musik, i radio, i bilen, på musikanlægget osv. Derefter sker der en umærkelig vandring fra det diegetiske til det nondiegetiske, hvor vi ikke er sikre på at karakteren stadig kan høre musikken. (Måske musikken er tilstede i tankerne på karakteren?) Musikken starter f.eks med at ligge i radioen og knase og bevæger sig efterhånden ud i fuld styrke og HiFi samtidig med der bliver klippet i tid og sted.