Den typiske filmmusiske arbejdsproces er iterativ. Dvs. en process hvor man udvikler en ide til et færdigt værk ved at lave mange små forbedringer, skitser, prototyper og test.

Komponisten starter med at lave en række prototyper og skitser af musikken. Instruktøren udvælger de elementer i musikken, han/hun mener fortæller historien. Komponisten gemmer resten af skitsen til et andet projekt eller et andet sted i filmen. Derefter laver man en ny prototype, der er lidt bedre. – Igen og igen. Ofte er det kun et par sekunder eller en passage, en lyd, et instrument, et tempo der falder på plads i hver omgang.

• Hvis der stadig bliver klippet i filmen, kan scenen have udviklet sig, så komponisten bliver nødt til at skrive musikken om.
• Hvis bare 10% bliver godkendt pr. møde i gennemsnit er ikke dårligt.
• Sid ikke for længe med musikken uden at tale med instruktøren eller klipperen. Mere end 3 dage er lang tid at arbejde med et stykke musik, som det kun tager et øjeblik for instruktøren at konstatere ikke fungerer.
• Gør det til en vane, at aflevere scener, demoer og skitser til hinanden, der ikke er færdige.
• Aflever dine skitser på et stadie, hvor de ikke repræsenterer en for stor følelsesmæssig investering og fornemmelse af tab, hvis de bliver kasseret.
• Lav en aftale om hvilken enkeltperson, der egenhændigt kan godkende musikken og hvordan godkendelsesprocessen foregår.
• Hvis der skal laves en endelig indspilning med orkester er det vigtigt at demoerne er godkendt tidsnok til at musikken kan blive orkestreret og skrevet ud som noder.

Men der er mange måder at arbejde med musikken i film på og variationer i metoden har stor betydning for resultatet;

Og et eksempel på hvordan Filmkomponisten Cliff Martinez arbejder: To Thailand and Back: An Interview with Cliff Martinez | ANOBIUM

Jim Jarm