Tag: samarbejde

Bestil et Køkken

Det køkken du havde i tankerne…

Når du bestiller et køkken hos en håndværker eller en arkitekt, så nøjes du ikke med at sige: “Jeg vil gerne bestille et køkken, det må helst ikke koste noget, og skal være færdigt om 3 uger,” hvorefter du går ud af døren igen. Resultatet bliver nemlig ofte, at når man 3 uger senere mødes igen, for at se det nye køkken, finder man ud af at snedkeren har lavet et andet køkken end det man havde i tankerne.

Du kan selvfølgelig være heldig at der har materialiseret sig et fantastisk køkken, men metoden svarer til at købe en lottokupon.

Det køkken du endte med… 

Det er bedre at skabe en proces, hvor man sikrer sig at man får et køkken, der svarer til pengepungen og resten af arkitekturen i huset.

Lad som om filmmusikken er et “køkken”. Hvad er funktionen; samtale- eller thekøkken? Hvilke materialer skal der bruges? Hvad er budgettet? Bed om at se en “tegning” først, osv.

Og husk, som Jim Jarmush engang fortalte Tom Waits:

“Fast, Cheap, and Good…pick two. If it’s fast and cheap it won’t be good. If it’s cheap and good, it won’t be fast. If it’s fast and good, it won’t be Cheap. Fast, cheap and good…pick two. Words to live by.”

Arbejdsproces

Den typiske filmmusiske arbejdsproces er iterativ. Dvs. en process hvor man udvikler en ide til et færdigt værk ved at lave mange små forbedringer, skitser, prototyper og test.

Komponisten starter med at lave en række prototyper og skitser af musikken. Instruktøren udvælger de elementer i musikken, han/hun mener fortæller historien. Komponisten gemmer resten af skitsen til et andet projekt eller et andet sted i filmen. Derefter laver man en ny prototype, der er lidt bedre. – Igen og igen. Ofte er det kun et par sekunder eller en passage, en lyd, et instrument, et tempo der falder på plads i hver omgang.

  • Hvis der stadig bliver klippet i filmen, kan scenen have udviklet sig, så komponisten bliver nødt til at skrive musikken om.
  • Hvis bare 10% bliver godkendt pr. møde i gennemsnit er ikke dårligt.
  • Sid ikke for længe med musikken uden at tale med instruktøren eller klipperen. Mere end 3 dage er lang tid at arbejde med et stykke musik, som det kun tager et øjeblik for instruktøren at konstatere ikke fungerer.
  • Gør det til en vane, at aflevere scener, demoer og skitser til hinanden, der ikke er færdige.
  • Aflever dine skitser på et stadie, hvor de ikke repræsenterer en for stor følelsesmæssig investering og fornemmelse af tab, hvis de bliver kasseret.
  • Lav en aftale om hvilken enkeltperson, der egenhændigt kan godkende musikken og hvordan godkendelsesprocessen foregår.
  • Hvis der skal laves en endelig indspilning med orkester er det vigtigt at demoerne er godkendt tidsnok til at musikken kan blive orkestreret og skrevet ud som noder.

Men der er mange måder at arbejde med musikken i film på og variationer i metoden har stor betydning for resultatet;

Og et eksempel på hvordan Filmkomponisten Cliff Martinez arbejder: To Thailand and Back: An Interview with Cliff Martinez | ANOBIUM

Jim Jarm

Musik editor

I amerikansk filmproduktion spiller musikeditoren en central rolle i udviklingen af musikken til filmen. Denne funktion har vi normalt ikke i dansk film. Musikeditoren arbejder med pålægning og tilpasning af musikken eventuelt sammen med en musikkonsulent, der kommer med forslag til stilarter og evt popartister.

Pålægning af maskemusik (temp score) er også musikeditorens opgave. Hver eneste gang, der bliver klippet om i en scene, skal der også klippes i musikken. Dette gælder både Maskemusik og den færdige filmmusik. På danske film er det som regel i første omgang klipperen, der lægger musik på filmen i samarbejde med instruktøren. Senere er det lydmanden der udfører dette arbejde i samarbejde med komponisten.

Musik editoren er også den der udarbejder og sørger for at sammenskrive noter og kommentarer ved spottingen af filmen. På større produktioner holder de desuden styr på hvilken musik der bliver brugt hvor. Dette frigører energi, så komponisten kan koncentrere sig om at komponere.

Ofte er musikeditoren en central person i udviklingen af scoren og samarbejdet mellem instruktør, komponist og klipper. Andre medlemmer i musik afdelingen, som komponisten kan være leder af er, co-komponister, Music-contractors (finder musikere og samler et orkester) Orkestratorer, arrangører, programmører (af synts) tape-ops, music producers, music mixing engineers, sheet music writers (copiers)

Interviews med music Editor(erne) på Nolan “Dunkirk”. En film hvor musikeditorerne spillede en central rolle.

http://www.filmmusicmag.com/?p=18531