Spotting

Spotting er en gennemgang af den færdigklippede film, hvor komponisten og instruktøren mødes og planlægger, hvor og hvornår der skal være musik. Hvad handler scenen om. Hvilke følelser er på spil. Hvor skal musikken starte og slutte i de enkelte scener? Hvad skal det være for noget musik? Er der nogle punkter der skal rammes? Pointer i samtaler, fysiske handlinger, vendepunkter og så videre.

Sommetider springes denne del af processen over, da man bruger maskemusikken som forelæg. Så bliver det sådan at der, hvor maskemusikken starter, er der hvor musikken skal starte. Men hvis I ikke gennemfører spottingen kan I komme til at mangle en diskussion og samtale om musikken. Det kan føre til misforståelser og vanskeliggøre en udvikling af musikken. Komponisten kan komme til at mangle information om, hvilke dele af maskemusikken instruktøren føler fungerer i forhold til enkelte scener or how it works.

Komponisten tager spottingnoter og fører referat ved alle møder så I kan huske hvad I har aftalt.

Det sker komponisten ender i en situation, hvor instruktøren bliver ved at afvise den nykomponerede musik med den forklaring, at den nye musik ikke er ligeså god som maskemusikken. Instruktøren kan ikke formulere hvorfor – det er en følelse. Hvis man i denne situation ikke har et fælles sprog kan det være svært at komme videre. I dette tilfælde gælder det om at lægge musikken på hylden og gå i gang med at snakke om hvad historien handler om. Det kan løse op for situationen og bringe nye ideer på banen.

Komponisten kan ligeledes blive indfanget af maskemusikken og lave noget der ligger for tæt på originalen. Alle erfarne filmkomponister har i 00-erne lavet et “rip off” af musikken til “American beauty”  eller guitarmusikken til “21 Gram” op til flere gange… hver.

Der findes programmer på nettet der kan hjælpe Spottingen. Spotting noter bør indeholde: tidskode, ind og ud punkter, beskrivelse af handlinger, følelser, publikumsoplevelser, ønsker/krav til musikken for hvert eneste stykke musik i filmen. Hvis man har en iPad kan man også bruge CutNotes, en app hvor man kan skrive noter i når man ser filmen igennem. Cutnotes forsyner undervejs noterne med en tidskode, samtidig med at man kan programmere nogle knapper til de mest almindelige bemærkninger man bruger.

Et eksempel på spottingnoter:

 

Musik editor

I amerikansk filmproduktion spiller musikeditoren en central rolle i udviklingen af musikken til filmen. Denne funktion har vi normalt ikke i dansk film. Musikeditoren arbejder med pålægning og tilpasning af musikken eventuelt sammen med en musikkonsulent, der kommer med forslag til stilarter og evt popartister.

Pålægning af maskemusik (temp score) er også musikeditorens opgave. Hver eneste gang, der bliver klippet om i en scene, skal der også klippes i musikken. Dette gælder både Maskemusik og den færdige filmmusik. På danske film er det som regel i første omgang klipperen, der lægger musik på filmen i samarbejde med instruktøren. Senere er det lydmanden der udfører dette arbejde i samarbejde med komponisten.

Musik editoren er også den der udarbejder og sørger for at sammenskrive noter og kommentarer ved spottingen af filmen. På større produktioner holder de desuden styr på hvilken musik der bliver brugt hvor. Dette frigører energi, så komponisten kan koncentrere sig om at komponere.

Ofte er musikeditoren en central person i udviklingen af scoren og samarbejdet mellem instruktør, komponist og klipper. Andre medlemmer i musik afdelingen, som komponisten kan være leder af er, co-komponister, Music-contractors (finder musikere og samler et orkester) Orkestratorer, arrangører, programmører (af synts) tape-ops, music producers, music mixing engineers, sheet music writers (copiers)

Interviews med music Editor(erne) på Nolan “Dunkirk”. En film hvor musikeditorerne spillede en central rolle.

http://www.filmmusicmag.com/?p=18531