Forfatter: Kåre Bjerkø

Konstruktion af et univers

Hvad er universets regler? Hvordan bruges der musik i denne film? Reglerne for brug af musik etableres sammen med andre regler i vores films univers: Der findes rumskibe. Tankelæsning. Vi er i 1800 tallet. Der findes en fortæller. Musikken består af popsange karaktererne holder af. Vi kan høre et symfoniorkester, som karaktererne i filmen ikke kan høre, men som beskriver deres følelser. 

Sci-Fi Robots by Swedish illustrator Simon Stålenhag

John Williams, the grand old man.

En dag på kontoret med en “serie komponist”

For meget musik?

“Music has become another of the most abused aspects of filmmaking. I’m mystified by the direction scores have taken in the last ten years. It’s wall-to-wall—it’s the movie equivalent of the vuvuzelas from the last World Cup! I don’t understand it at all. For me, it’s ideal when you can get the music to do something that everything else isn’t doing” – Stephen Soderberg, 2013

Jo mere musik man lægger på, jo flere steder begynder man at føle filmen trænger til musik. Man hæver grundniveauet således at alle scener får brug for musik. Det er en dynamisk proces, hvor man langsomt mister dynamik i  filmens følelseskurve – “the movie equivalent of the vuvuzelas from the last World Cup!”  Jeg har lavet en film der var 90 min lang, hvor processen gik amok og vi endte op med 80 min musik.

  • Før I lægger musik på, så overvej om scenen er en musikscene – hvad gør musikken i denne scene? Tilføjer den noget som ikke er der?

Megen musik bliver lagt på, fordi klipperen har brug for inspiration, eller for at føle at scenen er klippet færdig – maskemusik kan gøre filmen færdig til visning på et øjeblik. Det kan være utroligt svært at komme af med musikken igen når den først ligger der, og det kan lave rod i historien. Musik fungerer som at give filmen testosteron – det virker i første omgang, men på lang sigt er det usundt

  • Hvis man ender op i den situation at musikken begynder at tage magten fra en, kan det være en løsning at fjerne al musikken og begynde på en frisk. Overvej hvad der er galt, hvis der er meget musik – eller for mange forskellige stykker musik i filmen.
  • Er den lave del af dynamikken i filmen forsvundet?
  • Øges intensiteten for hurtigt?
  • Venter I med at komme musikken på til følelserne har manifesteret sig i scenerne.
  • Mangler der “øer” af fred og ro i filmen, så det er svært at bygge dynamikken op igen.
  • Er det emotionelle for ensformigt og mangler der variation?

Jóhann Gunnar Jóhannsson (født 19. september 1969, død 9. februar 2018) var en islandsk komponist, som skrev musik inden for mange genrer, herunder teater, tv og film. En stor Inspirationkilde.

Gør dine egne erfaringer. Film, hvad du oplever, klip det sammen og sæt musik til. Gør som Stephen Soderberg (link til hans inspirende blok)

 

Genre og identitet

Publikum bruger musikken til at bestemme filmens genre. Særligt i starten af filmen kan musikken skabe nogle forventninger hos publikum omkring hvilken genre filmen tilhører.

Identitet

Musik kan give filmen en uniq identitet. Man skal høre en bid af filmen, og straks ved man, hvad det er for en film. Har musikken en uniq identitet?

 

Posted in z

Fordelen ved et musikalsk tema

Et omkvæd eller et ledetema får filmen til at hænge sammen. Temaer er med til at holde historien på sporet og markere at nu bevæger historien sig fremad – nu tog vores hovedperson endnu et skridt på sin rejse.

Et tema der bliver gentaget, fungerer som en emotionel bankkonto, hvor du i starten af filmen sætter penge ind på kontoen hvergang du hører temaet. I slutningen af filmen kan du hæve fra kontoen igen og bygge op til et klimaks. På det tidspunkt i filmen, har publikum hørt temaet så mange gange, at de har investeret en masse følelser i temaet. Disse følelser kan man trække på ved at bruge ledetemaet. Præcis som Pavlovs hunde, der begyndte at savle når de hørte en klokke, fordi hundene var blevet vænnet til, at når klokken lød ville de blive fodret.

Der er ofte flere ledemotiver, der knytter sig til forskellige personer eller tematikker, f.eks. et tema til protagonisten og et andet tema til antagonisten. Hvis der er en kærlighedshistorie har den også ofte sit eget tema. Et godt tema kan indgå i mange sammenhænge og er let genkendeligt. Det har en melodi der kan varieres og brydes op i mindre dele. Et tema behøver ikke at være en melodi. Det kan også være en speciel lyd eller et sæt af lyde der indgår i en collage af lyde.

The good, the bad and the ugly. Komponist Ennio Morricone.

Og her en form for antitese I forhold til ledemotiver i film.

Musikske stilarter i film

Minimalmusik, “The hours.” Phillip Glass

 

 

ø
Popmusik, “Lost in translation.” Serie af popsange i samme independent melodisk alternative genre.

 

 

 

Guitarscore, simpelt. “Dead man.” Musikken improviseret og spillet af Neil Young, som til en stumfilm.

 


Sang, pop og score, “Magnolia.” Mange musiktyper. Intro sekvensen er en parafrase over “Revolution number 9” af The Beatles.

 


Musik som filmens omkvæd. “Mit liv som hund.” Her gentages det samme klaverstykke til en voiceover, hver eneste gang hovedpersonen tænker tilbage.

 

 

Symfonisk popmusik, “Blade runner.” Vangelis + fusionmusik med elektroniske overtoner.

 


En vals “Den 3. mand” Det samme lille stykke citarmusic gentages op mod 100 gange i hele filmen.

 

 

Modulbaseret symfonisk/pop/senromantisk. “Batman” filmene. Hans Zimmer.

 

 


Klassisk senromantisk. “Jaws”. John Williams. Klassisk hollywood score.

Producer, proces, pro..??

Formlen for fremstilling af film er meget standardiseret: Manus, casting, forproduktion, optagelser, klip, lyd og tilsidst musik.

Prøv at flytte musikken hen andre steder i produktionsforløbet. Hvis musikarbejdet starter tidligere kan musikken integreres bedre i filmen. Så musikken ikke ender som lim og fernis, men bliver en del af filmens fundament og indgår som en strukturel del af filmen på linie med fotografering og scenografi. Arbejd med musikken allerede i manuskriptet.


Et interview med Jim Jarmusch, hvor han fortæller om hans arbejdsmetoder når det gælder filmmusikken.

Ulempen ved at arbejde med musikken tidligt i processen er at man risikerer at komponisten skal lave musikken om mange gange, efterhånden som idéerne udvikler sig. Derfor kræver denne måde at arbejde på, at instruktøren har fokus på musikken, som et element, der skal være med til at fortælle historien. Hvis det ikke er klart hvilken rolle musikken skal spille i fortællingen af historien, tænker jeg at det er det bedre at vente med at lægge musik på filmen. Det er nødvendigt, at der er et behov og en idé med musikken, hvis man vil arbejde med musikken tidligt i processen.

Løs en scene med musik

Er der scener der kan løses med musik? Læs manus igennem, eller se filmen igennem på det stadie den befinder sig på – kig efter gentagne handlinger, montager, spoling i tid, transport, tilstande af væren, skildringer af landskaber, karakterer og miljøer.

Transport scene, hovedpersonen tager afsted ud på sin rejse.

Karakterens favoritmusik

Hvilken musik lytter den enkelte karakter til? Hvad er hans eller hendes musiksmag? Lav en historie om hvorfor netop denne karakter lytter til denne musik.

De fleste mennesker danner deres musiksmag i løbet af deres ungdom. Det er i denne alder vi lytter meget til musik og gør det til en del af vores karakter som punker, flipper, hippie, forretningsmand eller rocker. Denne ungdomsmusik kan bruges som karakter-beskrivende når vi har en karakter, der kommet på afveje i forhold til sine oprindelige værdier. Måske kan det at lytte til ungdomsmusikken hjælpe karakteren til at komme i tanke om sine indre behov og oprindelige værdier.

Musik kan også udtrykke en stræben efter værdier og social klasse. Både som indre værdi karakteren er vokset op med – f.eks et hjem med klaver – eller som signal til omverdenen.

Når mafiabossen lytter til opera er det ikke musik han er vokset op med. Operaen er den del af en personlig iscenesættelse, der er et udtryk for mafiabossens ønske om at blive betragtet som en ærværdig samfundsborger. Og ærværdige samfundsborgere går til operaen.

 

Startpunktet

Hvornår starter musikken i den enkelte scene? Hvad er anledningen. Hvis musik er det? Hvis følelse? Er det filmens følelse eller publikums? Ofte ved publikum noget, som karakteren i filmen ikke ved. Denne følelse kan understreges med musik.


Ofte leder man efter et “hængsel”. Det kan være noget konkret i filmen, der giver en lyd fra sig – en bildør der smækker. Musikken starter så på SMAK: Lyden af bildøren maskerer starten af musikken. (breakfast at tiffany’s ending scene)

Det kan også være en replik eller et blik der markerer et vendepunkt: Der hvor det går op for vores karakter at…. I det tilfælde sniger man musikken ind.

 

Posted in z

Rulletekster og musik

Hvad skal publikum føle når de går ud af biografen? Dette punkt er vigtigt set fra et kommercielt synspunkt, da producenten gerne vil have at publikum går ud og anbefaler andre at se filmen. I modsætning hertil kan instruktøren have et ønske om at skabe et rum for refleksion, hvor publikum går hjem og tænker over hvad de har været vidne til.

Ifølge min erfaring ender musikken til rulleteksterne ofte med at indgå i en handel mellem instruktør og producer. Produceren får lov til at bestemme musikken på rulleteksterne til gengæld for at acceptere en åben eller en “nede” slutning på filmen. Produceren vil gerne have en “happy ending”, for at sikre at publikum går ud af biografen med en god fornemmelse i maven, så de vil anbefale filmen til andre. Det kan f.eks. ske i form af et pophit under rulleteksterne. En anden løsning kan være et stykke upbeat eller glad musik fra filmkomponistens hånd.

Rulletekster bliver i øvrigt tit overset som en mulighed for at tilføje en sidste pointe. Pixar har opdaget dette og pjatter og leger generelt meget i deres rulletekster.

 

I thrilleren “Det som ingen ved” af Søren Krag Jacobsen ville jeg gerne styrke en tematik omkring overvågningssamfundet i rulleteksterne. Musikken på denne film lavede jeg i samarbejde med Anders TrenteMøller, der havde et hit på det tidspunkt. Producent og instruktør ville gerne have at Trentemøller lavede et nummer til rulleteksterne. Det gjorde Trentemøller i samarbejde med videokunstneren BennyBox, som han arbejdede med i sit liveshow. BennyBox monterede billeder fra (og af ) overvågningskameraer over hele København ind i rulleteksterne. Det resulterede i en fin lille rulletekstmontage om overvågning i det offentlige rum.

What No-one Knows – rolling credits from Benny Box on Vimeo.