Den naturlige historie er et dansk filmskolefænomen som Mogens Rukow var bannerfører for. Man kan også finde en beslægtet idé og metode hos Keith Johnstone i bogen “Improvisation” Arne Bro fra Den Danske filmskole kalder det også “De fælles fortællinger” med nogle andre ord. Det er de fortællinger, som vi alle kender skabelonerne for. På makroplanet kan det være juleaften, festen, togrejsen osv. På mikroplanet kan det være at tage en kop kaffe, låse en dør op, spise morgenmad.
Filmen “Festen” af Thomas Vinterberg med manuskript af Vinterberg og Mogens Rukow er det kendeste eksempel på brugen af den naturlige historie.
Enhver historie starter som en naturlig historie – Det er livet som vi oplever det i vores hverdag. Et eksempel:
EXTERIØR, DAG: (Den naturlige historie: At være på indkøb i Netto.)
Vores karakter ankommer på cykel foran Netto. Sætter cyklen i stativet. Tager sin taske fra bagagebæreren. Han går ind igennem den elektriske dør til butikken. Roder efter en tyver i sin lomme og tager en indkøbsvogn.
(I baggrunden høres supermarkeds muzak.)
Vi ser ham vandre ned af gangene mellem hylderne med varer mens han kigger på sin indkøbsliste..
Den naturlige histories fordel er, at vi altid ved hvad der sker. Så længe vi følger den naturlige handling ligner historien noget vi kender. Men på et eller andet tidpunkt sker der noget. Hvis der ikke skete noget, andet end den naturlige historie om at købe vi alle kender, ville historien kede os. Der ville ikke være nogen grund til at fortælle historien. Men lige præcis denne indkøbstur afviger fra mængden.
Vores karakter drejer omkring hjørnet med indkøbsvognen. Finder en pose havregryn han putter i sin vogn. Han kigger op og ser en pige…
Nu er der en mulighed for en forandring. Et vendepunkt. Fra dette punkt er historien ikke naturlig mere. Vi går fra det normale til det unormale. Det er ofte i dette punkt musikken starter. Når den naturlige historie bliver unaturlig. Men hvilken musik hører vi? Det afhænger af hvad der sker, hvordan vores karakter bliver påvirket af handlingen og hvad han føler eller hvad publikum føler:
- Pigen er farlig, og det ved publikum, men vores helt ved det ikke. Han går ubekymret nærmere – suspence musik.
- Pigen er farlig, og det ved vores helt, Han flygter, hun sætter efter ham – chase musik.
- Pigen er lækker, men vores helt er genert, han lader som at han er optaget af havregryn – humoristisk musik.
- pigen er lækker, og vores helt vil gøre et forsøg på tilnærmelse, så han smiler og siger..osv – romantisk musik.
Vi opdager hvem vores hovedperson er og hvilken karakter han har, alt efter hvordan han handler når der opstår en krise. Publikum føler en glæde ved at se ham handle. Dette kan være ledsaget af musik ( i Kursiv ovenfor).
Den naturlige historie er et effektivt og kreativt redskab til at skabe historier og scener for manuskript forfatteren. Det er bare at gå igang. Man skal i første omgang fokusere på at beskrive hvordan at den virkelighed vi kender er. Det er det materiale der udgør 90% af de fleste film.