Musikplan

Det er en god idé at lave en musikplan. Musikplanen giver et overblik over mængden af musik og er et godt redskab til at få en idé om hvilken rolle musik skal spille i filmen og hvor mange penge det er nødvendigt at sætte af i budgettet til musikken.

  • Lav en musikplan ud fra manuskriptet, gerne før filmen går i optagelse.
  • Anfør hvilke scener der skal bruge musik.  Det kan være montager, indledninger, titelskilte, tranportscener, suspence, actionscener osv.
  • Giv et bud på typen af musik i de enkelte scener.
  • Bruges der popmusik skal det cleares og skaffes. Denne proces kan være langvarig.
  • Er der scener der kan løses med musik?

Screenshot 2014-01-19 14.21.51

Klipperen

Klipperen

Under arbejdet med filmen arbejder filmkomponisten ofte tæt sammen med klipperen (editor på engelsk). Klipperen en den der samler filmen og klipper de enkelte scener sammen. Denne funktion er central i arbejdet med filmen.

Hitchcock om “klipning” af film.

Klipperens første opgave er at samle optagelserne af de enkelte scener til en film. Denne første version kalder man  “nulte gennemklip”. Herefter arbejder man sig videre igennem versionerne – første gennemklip, andet gennemklip osv. – til man har den endelige udgave af filmen. Det første gennemklip er næsten altid for lang. Men klipperen får efterhånden i samarbejde med instruktøren klippet filmen “ned” til den rigtige længde.

Derudover arbejder man med historien i klipningen. Forstår publikum hvad der sker, hvornår sker hvad osv. Der byttes ofte rundt på scener og klippes karakterer ud for at styrke hovedsporet i historien.

Et andet vigtigt område klipperen skal være god til, er timingen og rytmen i klipningen af filmen. En af pionererne inden for klipning af film er Walter Murch. I bogen “In a blink of an eye” deler han ud af sine erfaringer. Murch opstiller nogle parametre klipperen skal tjekke når hun skal vurdere kvaliteten af et klip. Det vigtigste står øverst på listen.

  1. Emotion – How will this cut affect the audience emotionally at this particular moment in the film?
  2. Story – Does the edit move the story forward in a meaningful way?
  3. Rhythm – Is the cut at a point that makes rhythmic sense?
  4. Eye Trace – How does the cut affect the location and movement of the audience’s focus in that particular film?
  5. Two Dimensional Place of Screen – Is the axis followed properly?
  6. Three Dimensional Space – Is the cut true to established physical and spacial relationships?

I forhold til musikken er klipperen ofte en central person i forhold til at tage beslutninger om musikken – hvor, hvornår, hvilken slags osv. Så det vigtigt for komponisten at holde en tæt kontakt til klipperen, hvis man arbejder med musikken sideløbende med klipningen af filmen.

 

Spotting

Spotting er en gennemgang af den færdigklippede film, hvor komponisten og instruktøren mødes og planlægger, hvor og hvornår der skal være musik. Hvad handler scenen om. Hvilke følelser er på spil. Hvor skal musikken starte og slutte i de enkelte scener? Hvad skal det være for noget musik? Er der nogle punkter der skal rammes? Pointer i samtaler, fysiske handlinger, vendepunkter og så videre.

Sommetider springes denne del af processen over, da man bruger maskemusikken som forelæg. Så bliver det sådan at der, hvor maskemusikken starter, er der hvor musikken skal starte. Men hvis I ikke gennemfører spottingen kan I komme til at mangle en diskussion og samtale om musikken. Det kan føre til misforståelser og forhindre en udvikling af musikken. Komponisten kan komme til at mangle information om, hvilke dele af maskemusikken instruktøren føler fungerer i forhold til enkelte scener.

Komponisten skal tage spottingnoter ved alle møder så I kan huske hvad I har aftalt.

Det sker at komponisten ender i en situation, hvor instruktøren bliver ved at afvise den nykomponerede musik med den forklaring, at den nye musik ikke er ligeså god som maskemusikken. Instruktøren kan ikke formulere hvorfor – det er en følelse. Hvis man i denne situation ikke har et fælles sprog kan det være svært at komme videre. I dette tilfælde gælder det om at lægge musikken på hylden og gå i gang med at snakke om hvad historien handler om. Det kan løse op for situationen og bringe nye ideer på banen.

Komponisten kan ligeledes blive indfanget af maskemusikken og lave noget der ligger for tæt på originalen. Alle erfarne filmkomponister har lavet et “rip off” af musikken til “American beauty”  eller guitarmusikken til “21 Gram” op til flere gange… hver.

Der findes programmer på nettet der kan hjælpe Spottingen. Spotting noter bør indeholde: tidskode, ind og ud punkter, beskrivelse af handlinger, følelser, publikumsoplevelser, ønsker/krav til musikken for hvert eneste stykke musik i filmen. Hvis man har en iPad kan man også bruge CutNotes, en app hvor man kan skrive noter i når man ser filmen igennem. Cutnotes forsyner undervejs noterne med en tidskode, samtidig med at man kan programmere nogle knapper til de mest almindelige bemærkninger man bruger.

Manually enter more detailed notes

Et eksmpel på spottingnoter:

 

 

Lyd og musik

Ofte sidder lydmanden og komponisten og arbejder på de samme scener i filmen. Koordination er vigtig. Fordel scenerne imellem jer og aftal, hvad strategien for lyd og musik er. Både som koncept og i de enkelte scener. Ofte er overgangen mellem musik og lyd flydende. Komponisten laver lidt af lyden og lydmanden laver lidt af musikken. Inspirer hinanden.

I dette interview fortæller komponisten, John Williams, bl.a. om hvordan at han arbejdede med at lægge et kor lag af kvindestemmer, når at menneskene i filmen “War of the Worlds” blev ramt af dødsstrålerne. (omkring 2.15)

Her er et link til en meget inspirerende artikel om lyddesign af Randy Thorm, som har lavet lyd til Apocalypse now, Star wars filmene, Forres Gump og mange andre. Han argumenterer i artiklen for at man skal tænke lyden ind i filmen allerede når man starter med at skrive historien og manuskriptet. Han gør opmærksom på, at der findes en regel han kalder 100% reglen.

“There is a phenomenon in movie making that my friends and I sometimes call the “100% theory.”  Each department-head on a film, unless otherwise instructed, tends to assume that it is 100% his or her job to make the movie work.  The result is often a logjam of uncoordinated visual and aural product, each craft competing for attention, and often adding up to little more than noise unless the director and editor do their jobs extremely well. 
  Dialogue is one of the areas where this inclination toward density is at its worst. On top of production dialog, the trend is to add as much ADR as can be wedged into a scene.  Eventually, all the space not occupied by actual words is filled with grunts, groans, and breathing (supposedly in an effort to “keep the character alive”).  Finally the track is saved (sometimes) from being a self parody only by the fact that there is so much other sound happening simultaneously that at least some of the added dialog is masked.  If your intention is to pack your film with wall-to-wall clever dialog, maybe you should consider doing a play”

http://filmsound.org/articles/designing_for_sound.htm

 

Hvem godkender musikken?

Det er vigtigt at vide hvem der godkender musikken. Det er som regel instruktøren, men ofte er der andre der skal tages med på råd. Produceren har meget at sige og kan ofte forsøge at nedlægge veto mod instruktørens beslutning. Men også klipperen eller lydmanden, der (i det danske film produktionsystem) er dem der lægger musik på, kan have indflydelse på musikken. Når der er flere, der har indflydelse på musikken er det vigtigt der findes en aftale om at det er en bestemt person, f.eks. instruktøren, der tager de endelige beslutninger.

Pixar’s tidligere direktør, Ed Catmull, beskriver, hvordan de i Pixar har et system, hvor den kreative bevarer sin ret til at tage beslutninger inden for deres fagområde, men baseret på information og kritik fra peers indenfor organistionen. Kunsten, mener han, er at være ærlig, omkring det man laver, selv når det kan virke sårende. Han mener at mange holder kommer til at holde information tilbage i forsøget på at bevare den gode stemning.

 “How Pixar fosters creativity”, Interview med Ed Catmull, Howard business Review

I TV-serier skal komponisten være opmærksom på, at det er manuskriptforfatteren og produceren, der har det endelige ord. Da TV-serier altid er bestilt af en TV-station, kan der desuden være beslutninger om musikken, der bliver diskuteret længere oppe i organisationen. Ofte produceres TV-serien desuden af et produktionsselskab – en konstruktion der yderligere komplicerer godkendelsesproceduren.

Det kan være en fordel at undersøge om TV-stationen har godkendt de centrale musikalske beslutninger. Dette kan dog være en udfordring for komponisten at finde ud af, da komponisten ikke er en del af organisationen men arbejder som underleverandør.

Et kompliceret punkt i produktionen af musik til TV-serier er titelmusikken, som er af stor interesse for TV-stationen, da titelnummeret kan indgå, som en del af markedsføringen af serien. Derfor ser man også at titelnummeret bliver udbudt som en separat opgave, som bliver sendt i udbud. Produktionselskabet kan også i samarbejde med TV-stationen finde en popartist med et hit, der skal brande serien på andre platforme, og sende signaler om at denne serie har nogle bestemte værdier, til den målgruppe man henvender sig til .

 

 

 

Musik editor

I amerikansk filmproduktion spiller musikeditoren en central rolle i udviklingen af musikken til filmen. Denne funktion har vi normalt ikke i dansk film. Musikeditoren arbejder med pålægning og tilpasning af musikken eventuelt sammen med en musikkonsulent, der kommer med forslag til stilarter og evt popartister.

Pålægning af maskemusik (temp score) er også musikeditorens opgave. Hver eneste gang, der bliver klippet om i en scene, skal der også klippes i musikken. Dette gælder både Maskemusik og den færdige filmmusik. På danske film er det som regel i første omgang klipperen, der lægger musik på filmen i samarbejde med instruktøren. Senere er det lydmanden der udfører dette arbejde i samarbejde med komponisten.

Musik editoren er også den der udarbejder og sørger for at sammenskrive noter og kommentarer ved spottingen af filmen. På større produktioner holder de desuden styr på hvilken musik der bliver brugt hvor. Dette frigører energi, så komponisten kan koncentrere sig om at komponere.

Ofte er musikeditoren en central person i udviklingen af scoren og samarbejdet mellem instruktør, komponist og klipper.

Interviews med music Editor(erne) på Nolan “Dunkirk”. En film hvor musikeditorerne spillede en central rolle.

Interview with Alex Gibson

 

Forskning

 

Start et musikalsk forskningsprojekt i tilknytning til filmen. Forskningen skal komme filmen til gode.

 

Lille film om tilblivelsen af et score til filmen “room 237”

En Kreativ Guide

En ufuldent guide til kreativ udvikling. Af Bruce May, min oversættelse.

1. Lad det du oplever forandre dig. Du bliver nødt til at være villig til at udvikle dig. Udvikling er anderledes det der bare sker for dig. Du skal frembringe det. Du skal opleve det. Forudsætningen for udvikling: At være åben for at opleve og være villig til at lade det du oplever forandre dig.

2. Glem alt om godt. Godt er en kendt størrelse. Godt er hvad alle kan blive enige om. Udvikling er en udforskning af uoplyste områder der måske eller måske ikke vil gavne vores undersøgelser. Så længe du holder dig til hvad der er godt vil du aldrig opleve virkelig udvikling.

3. Processen er vigtigere end resultatet. Når det er resultatet der bestemmer processen vil vi kun  komme derhen hvor vi allerede har været. Hvis processen bestemmer resultatet ved vi ikke hvor vi kommer hen, men vi vil gerne være der.

4. Elsk dine eksperimenter ( som dine egne grimme børn). Glæde er drivkraften i al udvikling. Udnyt friheden i at betragte dit arbejde som smukke eksperimenter, gentagelser, forsøg, prøver og fejl. Tænk langsigtet og tillad dig selv glæden ved at tage fejl hver dag.

5. Grav dybt. Jo dybere lag du når ned i. Jo mere stiger sandsynligheden for at du vil finde noget værdifuldt.

6. Saml på uheld. Et forkert svar er det rigtige svar på et andet spørgsmål. At samle på forkerte svar er en del af processen. Stil andre spørgsmål.

7.  Studér. Et studie er et sted hvor man studerer. Udnyt nødvendigheden af at fremstille noget som en undskyldning for at studere. Alle vil få noget ud af det.

8. Lad stå til. Tillad dig selv at drive omkring. Udforsk nabolaget. Lad være med at beslutte dig. Vent med at kritisere.

9. Begynd hvor som helst. John Cage fortæller at den mest almindelige form for blokering er at man ikke ved hvor man skal begynde. Hans råd: Begynd hvor som helst.

10. Alle kan være lederen. Udvikling sker. Og når det sker, så tillad det at vokse. Lær at følge med når det giver mening. Lad hvem som helst være lederen.

11. Lav et idé lager, find på nye anvendelsesmåder. Ideér har brug for et dynamisk, flydende og generøst miljø for at opretholde livet. Måden de bruges på har til gengæld brug for kritisk sans. Frembring mange ideér i forhold til hvor mange du fører ud i livet.

12. Hold dig i bevægelse. Måden markedet fungerer på har en tendens til at forstærke succes. Tillad fiasko og opbrud at være en del af det du gør.

13. Tag det roligt. Bryd med de sædvanlige tidsrammer og bliv overasket over hvad der sker.

14. Lad være med at være cool. Cool er konservativ frygt klædt i sort. En begrænsning.

15. Stil dumme spørgsmål. Udvikling kommer af lyst og uskyld. Kig på svaret,- ikke på spørgsmålet. Prøv at forestille dig at du gennem hele dit liv lærer med samme hastighed som et barn.

16. Samarbejd. Rummet mellem mennesker er fyldt med modstand, strid, ophidselse, fryd og et stor kreativt potientiale.

17.   ________________. Med vilje en tom plads. Sørg for at der er plads til de ideér du og andre ikke har fået endnu.

18. Bliv sent oppe. Mærkelige ting sker når du bevæger dig ud i grænselandet; bliver for sent oppe,- arbejder for hårdt og bliver væk fra resten af verden.

19. Arbejd med metaforen. Alle ting har kapaciteten til at stå for noget andet. Find ud af hvad det står for.

20. Vær omhyggelig med at tage chancer. Tid er genetisk. Idag er et barn af igår og imorgens forælder. Det arbejde du laver idag vil skabe din fremtid.

21.  Gentag dig selv. Hvis du kan li’ det så gør det igen. Hvis du ikke kan li’ det så gør det igen.

22.  Lav dine egne redskaber. Sammensæt dine egne redskaber hvis du vil skabe ting som er unikke. Selv simple redskaber som du selv har skabt, kan åbne nye områder at gå på opdagelse i. Husk at redskaber forstærker vores evner, så selv et lille redskab kan gøre stor forskel.

23.  Stå på andres skuldre. Du kan komme længere omkring hvis du fortsætter af den vej som dem der kom før dig har banet. Og det er meget nemmere.

24. Undgå softvare. problemet med softvare er at alle har det.

25. Lad være med at rydde op på dit skrivebord. Du kan måske se noget i morgen som du ikke kan se i aften.

26.  Lad være med at deltage i prisuddelinger. Bare lad være. Det er ikke godt for dig.

27. Læs kun siderne til venstre. Reducer mængden af information.

28. Dan nye ord. Udvid leksikonnet. Nye tilstande kræver nye måder at tænke på. Nye måder at tænke på kræver nye udtryk. Nye udtryk skaber nye tilstande.

29. Brug din hjerne. Glem teknologien. Kreativitet er ikke afhængig af hvilket apperat man bruger.

30. Organisation = Frihed. Virkelig kreativitet sker i sammenhæng med noget. Frank Gehry kan kun realisere Bilbao fordi at hans tegnestue kan overholde et budget. Myten om skellet mellem de kreative og jakkesættene er, med Leonard Cohen ord: ” Et skinnende fremmedlegeme fra fortiden”

31. Lad være med at låne penge. Ved at bevare den financielle kontrol, bevarer vi den kreative kontrol. Det er ikke fordi at det er raketvidenskab, men det er forbavsende hvor svært det er at opretholde denne diciplin, og hvor mange der er faldet i.

32. Lyt godt efter. Hver eneste samarbejdspartner vi kommer i kontakt med medbringer en verden mere kompleks end vi nogen sinde vil kunne forestille os. Ved at iagtage de subtile detaljer i deres behov, ønsker og ambitioner kan vi folde deres verden ind i vores og ingen af os vil nogen sinde blive den samme igen.

33. Tag ud i marken. Båndbredden i den virkelig verden er umådeligt meget større end på dit TV eller internettet eller i den fedeste dynamiske interaktive computertegnede objektorienterede realtimesimulerede virtuelle virkelighed.

34. Gør dine fejltagelser hurtigt. Vær effekitv.

35. Efterlign. Og lad være med at putte med det. Prøv at komme så tæt på som du kan. Du kan alligevel aldrig komme det sidste stykke, og forskellen er måske enestående. Brug imitation som en teknik.

36. Syng Scatsang. Når du glemmer ordene så finder du på noget andet.

37. Smadr det. Knæk det, fold det, vend det, stræk det.

38. Udforsk bagkanten. Det giver stor frihed ikke at følge den teknologiske udvikling. Vi kan ikke være på forkant med udviklingen alligevel fordi folk tramper rundt på kanten af den. Prøv at bruge oldschool udstyr som er blevet tilovers p.g.a. den økonomiske udvikling men som stadigvæk har et stort potientiale.

39. Kaffepauser, transport fra det ene sted til det andet, havestuer. Reel udvikling sker ofte allemulige andre steder end der hvor vi gerne vil have at det sker. I de mellemliggende rum,- i ventesalene. Hans Ulrich Obrist organiserede engang en konference med med alt hvad der hører med af infrastuktur- fester, samtaler, frokoster, flyankomster, hoteller – men uden en egentlig konference. Det var en stor succes og skabte mange vedvarende frugtbare samarbejder.

40. Undgå åbne områder, hop over stakkitterne. Faggrænser og arbejdsregler er et forsøg på at regulere folks kreativitet. Det er et forståelig forsøg på at ordne komplekse forgrenede fritvoksene processer. Vores job er at undgå marker med monokultur ag hoppe over hegnene.

41. Le Højt. Latter er et godt barometer for hvordan vi har det. Og det smitter.

42. Husk. Udvikling er et produkt af historie. Uden hukommelse tror vi at alting er nyt. Historie giver os en retning. Men hukommelsen er aldrig perfekt. Hvert eneste minde er et delvist nedbrudt og sammensat billede af en tidligere begivenhed. Det hjælper os til at identificere det som et minde forskelligt fra nu og her. Men det gør også mindet til noget nyt og uniqt, forskelligt fra den oprindelige begivenhed- og som sådan et muligt udgangspunkt for en ny udvikling.

43. Al magt til folket. Leg kan kun ske, når folk føler at de har kontrol over deres eget liv. Vi kan ikke være frie individer hvis vi ikke er frie.